Solgt

Lakolk Butikscenter 2, 6792 Rømø

Solgt
Detail
Lakolk Butikscenter 2
6792 Rømø
236 m²
Sagsnr.: 67001731
Sjældent udbudt butik/cafe med egen beboelseslejlighed – beliggende på attraktive Rømø!

EDC Erhverv Poul Erik Bech – Esbjerg har nu fornøjelsen af at udbyde en yderst sjælden vare – nemlig Lakolk Butikscenter 2, beliggende på den attraktive feriedestination for især danskere og tyskere – RØMØ.

Siden 1976 er der drevet erhverv fra adressen på Lakolk Butikscenter 2, hvor I finder en klassisk ejendom opført i røde tegl, hvide plast vinduer samt tagpap. Ejendommen er velholdt og byder på hele 166m² flotte butikslokaler, som tidligere har huset både butik og café.

Lokalerne er indrettet med et reelt butikslokale i den forreste del, hvor der er god synlighed til gaden via store vinduespartier. I forlængelse af lokalerne er der et todelt lager, hvor der tidligere har været køkken/forarbejdningsrum til restauranten. Yderligere findes der 2 fine kundetoiletter, og et disp. rum til opbevaring, hvor der er installeret håndvask.

Via en mindre fordelingsgang er der adgang til ejendommens lejlighed på ca. 70m². Lejligheden fremstår ligesom resten af ejendommen i en pæn og velvedligeholdt stand. Planløsningen byder på 2 reelle værelser, stort køkken/alrum stue miljø i forbindelse med hinanden. Fra stuen er der udgang til en gårdhave/terrasse. Til lejligheden er der eget badeværelse med toilet og brus.

Tidligere lejere af butikslokalerne har selv gjort brug af lejligheden.

Der er mange gode anvendelsesmuligheder i disse lokaler, da interessen for den danske ferieø bliver bedre og bedre for hvert år. Derfor kan der etc. drives alt inden for specialbutikker såsom sko, tøj, vin, slagter eller endda som restaurant/cafe. Mulighederne er mange.

Der er også mulighed for at leje hele ejendommen. Prisen for leje er: 15.150kr. ex moms pr. mdr.


Område:
Jeres kommende ejendom befinder sig på den folkekære ferieø – Rømø. Øen har over 2 millioner overnattende turister hvert eneste år, og tallet er i den grad stigende. Det betyder også at interessen for den populære butiksgade på Lakolk er blevet bedre og bedre. Lakolk har endvidere gennemgået en yderst flot renovering af hele parkeringspladsen og belægningen langs gaden.

Af virksomheder der ellers findes på gaden, kan nævnes de populære restauranter Hr & Fru Dax, Surfbutikken Westwind, Ny Form, Rømø Bolsjeri og Iscafé, Rømø Lys, og First Camp Lakolk Strand – Rømø og mange flere.

Rømø huser udover sin andel af nationalparken vadehavet, flere nævneværdige virksomheder såsom Kommandørgården, Oasen Rømø, Hotel Lakolk, Enjoy Resorts Rømø & Rømø Golfklub - her kan der nydes wellness og mad på øverste hylde, efter 18 huller på golfbanen.

Fra Havneby i den sydlige del af Rømø er der færgeforbindelse til den tyske ø Sild.

På Rømø afholdes der hvert år den første weekend i september, det populære Dragefestival, hvor der forefindes tusindvis af drager på stranden ved Lakolk. Derudover er der det årlige Motorfestival, der ligeledes tiltrækker flere tusinde turister over dets 2 dages varighed.

Se mere om Rømø og Lakolk på: https://www.romo-tonder.dk/listing/lakolk-butikscenter/
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Jacob F. Aabling
Partner & Ejendomsmægler, MDE
58587414
23616611