• Velindrettet, mindre boksbutik på 247 m² – en sjældent udbudt størrelse i Esbjerg
• Beliggende i Esbjergs største retailområde, blandt store/velkendte kædekoncepter
• Synlig placering midt i en større butiksejendom på 2.942 m² og med 5 andre lejere
• Gode adgangsforhold både forfra og bagfra samt gratis parkering lige udenfor døren
• Et særdeles pænt og præsentabelt lejemål med nyere faciliteter og ingen spildplads
• Kvalitetsejendom opført i 1998 og væsentlig om-/tilbygget i 2007/2017
Nu udlejes en sjælden boksbutik-størrelse med god beliggenhed i velkendt og velbesøgt retailområde i Esbjerg N, hvor mange af byens største og mest velkendte kædekoncepter er placeret.
Ejendommen, som nærværende lejemål er en mindre del af, udgør i alt 2.942 m² og rummer også Flügger, Spangsberg Chokolade, TVIS Køkkener, HALO Crossfit samt ingeniørvirksomheden Fuldendt – og fremstår som en topmoderne ejendom, opført i et flot og indbydende design og i de bedste kvalitetsmaterialer.
Nærværende lejemål på 247 m² har senest været køkkenforretning, der pga. vokseværk flytter til væsentlig større lokaler andetsteds i nærområdet. Lejemålet er placeret cirka midt i ejendommen, med facade direkte ud mod den fælles P-plads og med god synlighed i forhold til trafikken på Østre Gjesingvej.
Indvendigt består lejemålet af en regulær, firkantet ”kasse” på 200 m², hvor der bagerst er etableret 3 kontorer, der alternativt nemt kan lægges sammen eller helt nedlægges – alt afhængigt af den fremtidige anvendelse. I lokalerne er der gode lysindfald fra det store vinduesparti, akustiklofter, lyse og venlige farver overalt samt ventilation i alle rum (med varmegenvinding).
Langs den ene side af selve butiksdelen, ligger bagerst et tilstødende lagerafsnit på ca. 35 m², der er velegnet til mindre pluklager e.l. Desuden er lejemålet forsynet med flot, særskilt køkken samt nyere toilet.
Overalt fremtræder lejemålet i en særdeles pæn og indbydende stand – og overtages af ny lejer med tilstedeværende belysning (LED) og IT-kabling.
Beliggenhed:
Ejendommen ligger i Esbjergs mest populære retailområde, Esbjerg Nord, hvor de fleste af byens boksbutikker og de velkendte, pladskrævende kædekoncepter ligger placeret.
Området har en stærk en position og spås en fortsat position som Sydvestjyllands største retailområde i mange år frem.
Her er man tæt på trafikale knudepunkter og man kan nå langt med få minutters køreradius, hvorfor området også betjener et stort geografisk opland. Nærmeste motorvejsafkørsel (Motorvej E20) ligger 3,1 km herfra.
Østre Gjesingvej går parallelt med den stærkt trafikerede indfaldsvej Stormgade. Butikkerne langs hermed udleder trafik via Østre Gjesingvej, da sammenfletning på Stormgade ikke er tilladt.
På Østre Gjesingvej blev der for få år siden etableret en cykelsti. Benytter man derimod den offentlige trafik, er nærmeste busstoppested kun ca. 350 meter væk (ved Bilka), mens der kun er ca. 500 meter til Gjesing Station, hvor man kan taget toget til f.eks. Varde mod nord eller Esbjerg Banegård mod syd.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Esbjerg
Jesper Ølgaard Bloch
Partner, Ejendomsmægler MDE, Valuar, MRICS
58587406
28830009