Solgt

Røddingvej 11A, 8800 Viborg

Solgt
Blandet ejendom
Røddingvej 11A
8800 Viborg
2.499 m²
Sagsnr.: 75100257
Sidste frist for afgivelse af bud er fredag den 16. februar 2018 kl. 12.00

Tilbudsmateriale med salgsvilkår og tilbudsblanket kan rekvireres ved henvendelse til EDC Erhverv Poul Erik Bech att. Mogens Lindal på moli@edc.dk

Ejendommen ”Blåkærgård”, Røddingvej 11A, her er hovedbygningen jf. BBR opført i 1910. Der er efterfølgende tilbygget 3 bygninger. Alle bygninger er efterfølgende tilbygget / ombygget og løbende vedligeholdt. Ejendommen bruges i dag af Bostedet Blåkærgård, der er et bosted for mennesker med kompleks psykisk sygdom. Bostedet Blåkærgård har plads til 20 beboere. Beboerne er opdelt i tre grupper, som har 6-8 beboere i hver gruppe. Hver gruppe har sit eget køkken. Ejendommen er indrettet med 20 lejligheder med entre, stue, soverum, toilet og bad. Herudover 1 aflastningsværelse.

I forbindelse med, at Bostedet Blåkærgård er lukket ultimo 2017 udbydes ejendommen Røddingvej 11B til salg i offentligt udbud.

Ejendommen er beliggende naturskønt i landzone i udkanten af Viborg. Ejendommen er oprindeligt opført som Gråbrødre markskole i ca. 1910. Det var en fin og fornem skole, tegnet af den kendte Viborg arkitekt Søren Vig-Nielsen. Der var ansat både en lærer og en lærerinde ved skolen, og den fortsatte indtil 1959. I skolens bygninger blev senere indrettet behandlingshjemmet ”Jens Holst” med elever fra hele landet. Behandlingshjemmet Jens Holst blev taget i brug i 1964. Fra 1986 brugte Viborg Amt bygningerne til undervisnings- og kursuscenter under navnet ”Blåkærgård”, og efter strukturreformen i 2007 og frem til 2017 blev Blåkærgård drevet af Region Midtjylland som et bosted for mennesker med svære psykiatriske lidelser.

Ejendommen er opført som en hovedbygning der er erklæret bevaringsværdig i bevaringsværdi 3. Hovedbygningen er opført i røde mursten med rødt teglteg. Der er flotte zinkind-dækkede kviste, og hovedbygningen er udvendig fugtsikret. Alle kloaker omkring hovedbygningen er med nye sandfang. Vinduerne er trævinduer og er i god stand.

De 3 sidebygninger, ”Svinget”, ”Suset” og kontorbygningen er alle opført i røde mursten og med listetagpap, som skal forventes udskiftet indenfor en kortere årrække. Under bygningen ”Svinget” findes 2 garager og værksted. De fleste vinduer i sidebygningerne er træ/alu.

Adgangsveje og parkeringsområder er belagt med asfaltbelægning. Det resterende grundareal er fortrinsvis udlagt med kørefaste fliser og græsbelægning.

Ejendommen er indrettet med 20 lejligheder med entre, stue, soverum og badeværelse, op-delt i 3 grupper. 8 lejligheder i hovedbygningen, og 6 lejligheder i hver af 2 af sidebygningerne. Hver gruppe har køkken og udgang til de grønne områder.
Herudover er ejendommen bl.a. indrettet med indgang, gangarealer, personaletoiletter, kontorer, møderum, musikterapirum, fællesstue, motionsrum, stor festsal/møderum (tidligere gymnastiksal), køkken, div. depotrum samt nedgang til kælderen.
Kælderen er bl.a. indrettet med stort depotrum, vaskerum med vaskemaskiner samt div. depotrum.

Ejendommen opvarmes med naturgas. Gasfyret er fra 2016. Taget på hovedbygningen er udskiftet indenfor de sidste 10 år, og der er lagt ny belægning i 2016. Der er lavet ny udendørs belysning i 2017. Bus nr. 64 kører lige forbi indkørslen til ejendommen, og der er en transporttid på ca. 11 min. fra Viborg busstation.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Viborg
Bo K. Jørgensen
Partner, erhvervschef
58587896
26128029