• Præsentabel og velholdt domicilejendom på i alt 866 m2
• Indbydende administration med store åbne kontorer og mødelokale
• Sal med stort kontor/showroom på ca. 75 m2
• Mulighed for at opdele separat kontorafsnit til selvstændigt lejemål
• Højloftet lagerhal på ca. 260 m2
• Ca. 150 m2 udlejet til autoværksted siden 1988
I aktivt industriområde i Viborgs nordvestlige hjørne udbydes denne spændende domicilejendom til salg. Ejendommen er på i alt 866 m2, hvoraf ca. 150 m2 er udlejet til autoværksted siden 1988.
Fra man træder ind i ejendommen gennem det præsentable indgangsparti med trappe til showroom på 1. sal oplever man at administrationen er opført med sans for kvalitet. Fra den godt 30 m2 store reception er der adgang til det store åbne kontorafsnit, hvor der også er to lukkede glas-kontorer etableret. Administrationen byder også på mødelokale, køkken, badeværelse med toilet og bad, samt kopirum og depotrum.
På 1. salen ligger to store præsentable lokaler velegnede som showroom, mødelokale, eller kontorer.
Via fordelingsgang ligger selvstændigt kontor/personale-afsnit med toilet, the-køkken, samt frokoststue og to kontorer, hvor det ene ligger på 1. sal.
Med egen indgang kan disse kontorer eventuelt være velegnede som selvstændigt lejemål.
Den store højloftede lagerhal med op til højde på 6,36 m2 i kip er indrettet med to porte, så der er god adgang fra side og den ene ende. Det vil også give mulighed for evt. opdeling. Lagerhallen er delvist isoleret, men er i dag uopvarmet. Dog står der et ældre oliefyr (ingen olietank), som har været brugt efter behov.
Bag ejendommen på den befæstede gårdsplads finder man et mindre skur samt et overdækket areal på ca. 100 m2, hvor der ikke foreligger godkendelse fra Viborg Kommune på.
I fuldt udbygget og aktivt industriområde i Viborgs Nordvestlige hjørne ligger Klokkestøbervej 6 med nem adgang til Ndr. Ringvej, som giver nem tilkørsel fra alle verdenshjørner.
Området indeholder mange forskellige former for erhverv fra større produktionsvirksomheder som Ravendo og JP Group til mindre håndværksmestre, Dekra, en frikirke, samt mindre handelsvirksomheder.
Dette giver uanede muligheder for anvendelse af ejendommen for en ny ejer.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Viborg
Bo K. Jørgensen
Partner, erhvervschef
58587896
26128029