Udlejet

Nordhavnsgade 1-3, st.th., 8000 Aarhus C

Udlejet
Kontor
Nordhavnsgade 1-3, st.th.
8000 Aarhus C
540 m²
Sagsnr.: 80202275
• Lejemål i Aarhus Toldkammer
• Mulighed for at leje 108, 432 eller 540 kvm
• Parkeringspladser lige ved ejendommen
• Lokaler med historie og sjæl

Ingen har haft så stor betydning for udviklingen af bybilledet i Aarhus som arkitekt Hack Kampmann. En stribe af byens smukkeste og kendteste bygninger kan tilskrives ham. Tænk blot på Aarhus Teater, Marselisborg Slot, Aarhus Katedralskole, Erhvervsarkivet og Villa Kampen på Strandvejen. Kampmann tegnede i øvrigt byplanen for et stort byområde omkring Ingerslevs Boulevard. Stadig et af de mest vellykkede boligområder i Aarhus.

Kampmanns hovedværk anses i almindelighed for at være Aarhus Toldkammer. Ejendommen er opført i 1897 som bestillingsarbejde for staten og er af mange udpeget som byens smukkeste vartegn. Siden 1995, hvor skatte- og toldmyndighederne flyttede, har ejendommen været udlejet til forskellige formål, bl.a. tegnesale for de studerende ved arkitektskolen.

I denne unikke ejendom har din virksomhed nu mulighed for at leje kontorlokaler, der oser af stil og historie. Lejemålet i stueetagen er på 432 kvm og domineres af et storrumskontor med ca. 5 meter til loftet, hvor lyset strømmer ind fra de store vinduespartier. Herudover indeholder lejemålet flere mindre mødelokaler og kontorer. Lokalerne står med hvidmalede vægge og flotte velholdte plankegulve.

Der er mulighed for at udvide lejemålet med 108 kvm på 1. sal for et samlet areal på 540 kvm. Der er i øvrigt mulighed for at leje parkeringspladser i ejendommens gård.

Ejendommen er centralt placeret ved havnen i Aarhus og kommer til at stå som indgangen til det stærkt profilerede Urban Mediaspace med arkitekttegnede pladsdannelser, der skal skabe nye rum for et levende og aktivt byliv. Pladsen omkring Toldkammeret får meget passende navnet Hack Kampmanns Plads.

Kontakt os for fremvisning af et kontorlejemål lidt udover det sædvanlige.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aarhus C
Kent Nielsen
Partner og direktør, Erhverv
58587876
51804072