• Beliggende ved Ø-gaderne i centrum af Aarhus
• Ejendommen overtages tom uden lejere
• Model medfølger for opdeling i 4 beboelsesejerlejligheder og 1 butiksejerlejlighed
• Projektforslag og principiel godkendelse til ombygning medfølger
• Samlet etageareal på 460 kvm efter gennemførelse af projektforslag
• Mulighed for indretning af attraktive delevenlige boliger med altaner
Ejendommen er opført i 1900 som en 4½ etagers rødstensbygning med tegltag og pudset gesims og sålbænke. I forbindelse med salg af ejendommen frastykkes butiksbarakkerne op ad ny Munkegade, således at ejendommen overtages med et grundareal på 125 m2. BBR-Meddelelse stemmer ikke. Den tilbageværende ejendom er opmålt til et samlet etageareal på 382 kvm. Hertil kommer et uudnyttet loftsrum, som ikke er opmålt, men vil andrage 78 kvm efter ombygning i henhold til projektforslag.
Ejendommen overtages tømt for lejere og med projektforslag inkl. principiel godkendelse til renovering af ejendommen og ombygning af eksisterende lejligheder og loftsrum til 4 attraktive delevenlige 4 værelses beboelseslejligheder på samlet etageareal på 370 kvm med altaner og altaner og hems i tagetagen. Arealet fordeler sig på 96 kvm i stueetagen, 98 kvm på 1.sal, 98 kvm på 2. sal og 78 kvm på 3. sal. Endvidere mulighed for hensigtsmæssig indretning af butik/kontor i underetagen med et etageareal på 90 kvm. Der medfølger en model for opdeling af ejendommen i ejerlejligheder.
I forbindelse med planlagt nyt boligprojekt i Ny Munkegade 2 B+C vil barakker op ad Ny Munkegade blive nedrevet og ny beboelsesejendom vil blive bygget op ad nærværende ejendom. Gården vil blive renovereret af sælger og der oprettes gårdlaug, som der skal være medlemskab af. I forbindelse opførelse af ny bygning er køber forpligtet til at foretage lukninger vinduesåbninger i gavlen mod Ny Munkegade og opsætte altaner ifølge projektmateriale, da altaner er en del af friarealer, der er betingelse for udstykningen af grunden.
Ejendommen er centralt beliggende på hjørnet af Nørre Allé og Ny Munkegade mellem de to eftertragtede områder Latinerkvarteret og Ø-gadekvarteret. Foruden den centrale beliggenhed i forhold til midtbyens pulserende butiks- og caféliv, er der også kort afstand til Aarhus Universitet.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aarhus C
Kent Nielsen
Partner og direktør, Erhverv
58587876
51804072