• Fantastisk velbeliggende liebhaverejendom på Park Allé i Aarhus C
• 7 herskabelige lejligheder – nænsomt renoveret over årene med respekt af historien
• 7 erhvervslejemål – kontor, klinik og detail – fuldt udlejet til anerkendte lejere
• Fuldt udlejet investeringsejendom med mulige lejereserver
• Aflukket gårdmiljø med 10 garager og 6 parkeringspladser
Med stolthed byder EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aarhus denne smukke og historiske ejendom på Park Allé til salg. En sjældent udbudt perle helt i centrum af Aarhus, med Aarhus Rådhus som nærmeste nabo.
Ejendommens nuværende ejere, der overtog ejendommen for mere end 30 år siden, har både haft privat bopæl her i mange år, og har løbende stået for ind- og udvendig vedligeholdelse – med respekt af og for den oprindelige byggeplan, således ejendommen i dag står som et arkitektonisk eksempel på 30érnes byggestil. Således er alle lejligheder løbende blevet renoveret, med respekt af bl.a. de oprindelige gulve, lofter og interiør, mens man bl.a. i 1993-1994 ombyggede hele tagetagen ved at nedlægge de oprindelige ”pigeværelser og tagrum” ved opførelsen af en fantastisk lejlighed. Etagen er i dag opdelt i 2 penthouse lejligheder, med hver sin tagterrasse.
Ejendommens hovedbygning, der enten entreres via den flotte og markante hoveddør eller via gården, er opført i 5 etager foruden kælder og tagetage. Fra kælderen, hvor der er 2 gode detaillejemål til og med 5. sal, findes 2 lejemål pr. etage, der alle er udlejet til enten bolig lejere eller erhverv. De i alt 7 boliglejemål er beliggende fra 2. sal og opefter – hver lejlighed har et herskabeligt udtryk, hvor de største enheder udgør hele 200 m². Her er typisk
flere stuer en-suite, flotte store beboelsesrum, fordelergang, køkken, bryggers og et eller flere badeværelser. Alt er nænsomt renoveret eller vedligeholdt i original stil med træ/sildeparketgulve, hvide stuklofter, træskjulere til radiatorerne osv. Dette i kombination med moderne badeværelser og køkkener. 5 af lejlighederne har en lille altan mod gårdsiden, der alle er renoverede. 2 af lejlighederne bebos af ejendommens nuværende ejere, hvor der laves lejekontrakt ved overtagelsen efter angivne lejeniveauer. Fra kælderen til og med 2. sal er der ligeledes 7 erhvervslejemål der tæller frisør og butik i kælderen, og kontor og klinik på de øvrige etager der bl.a. omfatter en praktiserende læge, tandlæge og et advokatkontor. Lejemålene er fra ca. 100 til 200 m², indrettet til formålene og med god og moderne aptering, og yderst sjælden udskiftning.
Hele ejendommen er i rigtig god vedligeholdelsesmæssig stand hvor bl.a. taget er skiftet og facaderne renoveret. I samme ombæring blev der skiftet 22 kviste, der blev toppet med kobberdækning på de særegne runde vinduer. I gården findes bygning 2 – den 157 m² garagebygning i ét plan, der indeholder 10 selvstændige garager, med eldrevne porte. I gården findes desuden 6 parkeringspladser, hvoraf de 4 er udlejet. Gården er aflukket med eldrevet port.
Ejendommen er opført i gule mursten med detaljer i sandsten, med tag af tegl inkl. rundede kviste og dannebrogsvinduer i træ. Her er et samlet lejebærende areal på 2.210 m² fordelt med 1.113 m² boligareal og 1.097 m² erhverv herunder i den 310 m² store kælder. Grunden er på 870 m² og er primært beliggende bag bygningen, i den asfaltbelagte gård, hvor de angivne parkeringspladser og garager findes.
Alt i alt en velbeliggende, attraktiv og unik liebhaverejendom, der kan tilfredsstille selv de mest kræsne ejere og brugere. Såvel inde som ude kan der ikke sættes en finger på kvalitet og vedligeholdelsestand, hvor alle kvm. vil kunne udlejes uden omkostninger, hvor genudlejninger er sjældne og tomgang et ubekendt fænomen.
Ejendommen på Park Allé 5 har en optimal beliggenhed i hjertet af Aarhus, midt mellem Rådhuspladsen og Banegårdspladsen, og med Aarhus ikoniske rådhus nærmeste nabo. Her findes alt indenfor gåafstand.
Kort sagt velkommen til Aarhus absolutte midtpunkt med alle faciliteter og muligheder indenfor kort afstand.
Henrik Frost Sørensen
Partner og erhvervsdirektør, cand.merc.jur, erhvervsmægler, MDE
58587684
51854286