Solgt

Fynsgade 21 ST TH, 8000 Aarhus C

Solgt
Boligudlejningsejendom
Fynsgade 21 ST TH
8000 Aarhus C
541 m²
Sagsnr.: 810002771
• Præsentabel og velbeliggende boligudlejningsejendom på Fynsgade
• Gåafstand til Universitetet, indkøbsmuligheder og alle byens faciliteter
• 6 lejligheder og 3 enkeltværelser – 541 m² beboelse
• 2 lejligheder er totalt renoverede i 2024
• Uudnyttet lejepotentiale i flere af enhederne

Ejendommen på Fynsgade 21, 8000 Aarhus C er beliggende attraktivt i centrum af Aarhus, i det yderst attraktive område, der betegnes Øgadekvarteret, hvis placering både er bynær, men også tæt på Aarhus Universitet. Dette har skabt en stor efterspørgsel på lejligheder, specielt mindre og delevenlige, hvor tomgang er et ubekendt fænomen.

Selve bygningen er oprindeligt opført i 1899 i 3 plan foruden kælder og tagetage, i røde mursten med gule murede facader omkring vinduerne og med gul pudset facade i stueplan. Vinduerne er mørke enkeltfags i træ, med ovenlysvinduer på 3. sal og enkelt karnap på hjørnet. Taget er af fibercement/eternit. Alt i ældre men brugbar stand.

Ejendommen har et samlet beboelsesareal på 541 m² (jf. lejekontrakter og 539 jf. BBR-meddelelse), og består af 6 lejligheder samt 3 enkeltværelser. Dette når 1. salen er blevet opdelt og gennemgribende renoveret, hvilke i- gangværende arbejder forventes færdige i løbet af februar måned 2024. Alle lejligheder er med 3 beboelsesrum, og på hhv. 66 m² (til venstre) og 87 m² (til højre) fra stue til og med anden sal i bygningen. De 3 enkeltværelser
på 3. sal er på hhv. 19, 23 og 40 m². Hver lejlighed er med eget køkken og stort toilet med bad. Lejlighederne er delevenlige til 2 studerende, men også attraktive for par eller lignende. Enkeltværelserne deler køkken og toilet på 3. sal og fælles bad i kælderen. Lejlighederne er med originale plankegulve, hvide gibsvægge og lofter, herunder med stuk og frise.

Ejendommen har fuld kælder, således 153 m² der er opdelt i 2 enheder med adgang hhv. fra Fynsgade og Ny Munkegade. I den store kælder er foruden toilet/bad også vaskeri der betales med 20 kr. pr. vask, lagermulighed og tremme rum til de 6 lejligheder. Midt i bygningen er kælderrum til teknik og mod Ny Munkegade er kælder til bl.a. cykelparkering.

Ejendommen er beliggende på en 279 m² grundstykke der både omfatter mindre indhegnet have foran bygningen mod Ny Munkegade samt asfalteret gård bag bygningen.

Alt i alt en særdeles gedigen beboelsesejendom, beliggende i attraktivt område tæt på Aarhus Universitet og med gode og velproportionerede boligenheder.

Ejendommen er yderst velplaceret på hjørnet af Fynsgade, der løber mellem Falstersgade og Høegh-Guldbergs Gade og den øvre del af Ny Munkegade.

Øgadekvarteret, hvis navn refererer til, at gaderne er opkaldt efter danske øer, appellerer i høj grad til unge og studerende ikke mindst qua sin centrale placering opad universitetet. Området er placeret mellem Aarhus Centrum,
ovenfor Nørregade, og op til det store campusområde ved Aarhus Universitet.

Øgaderne består primært af beboelse, herunder i kombination med mindre erhverv (frisør, kiosk mv. placeret i bunden af ejendommene) og er opført og udbygget omkring det forrige århundredeskifte. Her er typisk byhuse
og mindre etageejendomme. I specielle tilfælde som her, er en hjørneejendom med flere beboelsesenheder.

Området er også velforsynet med pasningstilbud til de mindste og skoler, og huser flere folkeskoler, bl.a. Elise Smidts skole og Samsøgade Skole, der ligger få 100 meter fra ejendommen Byens liv og alle faciliteterne er ligeledes indenfor kort gåafstand hvor bl.a. det meget populære Latinerkvarter findes indenfor gåafstand med sine små hyggelige butikker, cafeer mv. på de brostensbelagte gader. Herfra er videre adgang til Domkirken, Aarhus Rådhus og hele gågadenettet.
Henrik Frost Sørensen
Partner og erhvervsdirektør, cand.merc.jur, erhvervsmægler, MDE
58587684
51854286