Solgt

Hovedgaden 7, 8410 Rønde

Solgt
Blandet ejendom
Hovedgaden 7
8410 Rønde
341 m²
Sagsnr.: 810003041
Velbeliggende på Hovedgaden i Rønde udbydes denne regulære og fuldt udlejede investeringsejendom med et flot afkast og stabile lejere. Der er endvidere muligheder for udvikling af ejendommen – bl.a. bør den kunne udstykkes i ejerlejlighed jf. landinspektør. Ligeledes bør der jf. lokalplanen være mulighed for at tilføre ejendommen én ekstra etage, ligesom kælderen kan undersøges udnyttet bedre. Slutteligt er der en mulig byggeret jf. lokalplanen mod Birkevej.

Ejendommen omfatter i alt 169 m² bolig fordelt på 1. og 2. sal samt 80 m² erhverv i stueplan. Hertil kommer 92 m² i kælderen (ligger i parterreplan, dvs. frit til terræn på ejendommens bagside) pt. indrettet til erhverv (jf. BBR). Da kælderen er i niveau med terræn på bagsiden af ejendommen, og desuden har en høj loftshøjde, kunne der her være mulighed for konvertering til én beboelseslejlighed.

Boligdelen består af en større lejlighed på 1. sal med højt til loftet og to store værelser samt en rummelig stue. Herudover en moderne lejlighed på 2. sal, som blev nyetableret i 2012. Fra 2.sals-lejligheden er der en fremragende udsigt over Aarhus Bugten. Der er vaske/tørremaskiner i begge lejligheder.

Lejerne er særdeles stabile, og har boet i deres lejemål i mange år:

Erhverv (frisør) i stueplan: lejer siden 2016
1. sal: lejer siden 2012
2. sal: lejer siden 2016

Stueetagen som er erhverv/forretning er i dag udlejet til én lejer (frisør og skrædder). Enheden har formentligt tidligere været registeret som to mindre særskilte enheder.

Ejendommen fremstår i en regulær vedligeholdelsesmæssig stand med et solidt eternittag. Derudover er ejendommen separatkloakeret – en væsentlig udgift, som allerede er afholdt af sælger. Der er et par enkelte vinduer på ejendommens bagside der trænger til udskiftning.

Det er en nær tanke, at undersøge muligheden for opsætning af altaner for lejlighederne på 1. og 2. salen. Ligeledes vurderes det muligt jf. lokalplanen at tilføre ejendommen én ekstra etage mod Hovedgaden. Landinspektør mener ligeledes at ejendommen i dens nuværende opdeling kan ejerlejlighedsudstykkes. Kontakt os for at høre nærmere herom.

Der er jf. lokalplanen endvidere en potentiel byggeret mod Birkevej – der henvises til lokalplanen og Syddjurs Kommune for nærmere herom.

2.sals lejeren forestår trappevask, og gårdejerlaug som der betales til, forestår pasning af udenomsarealer (snerydning, saltning, mv.) på bagsiden, mens erhvervslejeren forestår pasning af udenomsarealerne på forsiden af ejendommen. Således en nem og overskuelig investeringsejendom.
Gustav Balsby
Erhvervsmægler, MDE
58587285
30212358
Martin Fasdal
Erhvervsmægler, Ejendomsmægler, MDE
58587399
61633216