• Super velbeliggende småhusejendom i de populære ø-gader
• 4 beboelseslejligheder med samlet boligareal på 190 m² - én pr. etage
• Lejlighed i stueetagen stilles til købers rådighed
• God og anvendelig kælder og hyggelig, aflukket gård
• Kort afstand til universitet og alle byens faciliteter, liv og puls
Hvis man siger småhusejendom og Øgaderne i samme sætning, så ved man, at man står overfor en velbeliggende og bynær ejendom, let at administrere, med gode studievenlige boliger, og med meget stor interesse både fra lejere og investorer – denne ejendom er bestemt ingen undtagelse.
Selve bygningen er oprindeligt opført i 1902 hvilket er tidstypisk for området. Her er 4 plan foruden kælder og et samlet beboelsesareal på 190 m² fordelt på 4 super attraktive lejligheder. Dertil 50 m² kælder til opbevaring, teknik, vaskeri mv. Ejendommen er opført i røde mursten mod gaden, og gule mod gården, og her er et nyere tegltag med hældning. Her er karnap mod gaden på øverste etage. Vinduerne i øvrigt er nyere dannebrogsvinduer fra 1. sal og opefter. Til begge sider er fri og oppudset sidemur i 1 – 2 etager mod naboejendommene.
Ejendommens 4 beboelsesenheder omfatter 3 stk. 2-værelses lejligheder på hver 50 m², på de 3 nederste etager, samt penthouse lejligheden, der er registeret til 40 m², dog med samme fodaftryk. Hertil hører stor hems med både soveafsnit og mindre aflukke til f.eks. tøjskab.
Alle lejlighederne omfatter således 2 store værelser/stuer samt moderne køkkener samt fint badeværelse med væghængt toilet og stor brusekrog. I taglejligheden er desuden inddraget repos til lejligheden som en form for entre.
Alle lejemål er med flotte træ-plankegulve samt hvide gips vægge og lofter. I øverste lejlighed er som angivet stor repos med ovenlysvinduer. Alle køkkener og badeværelser er i god og brugbar stand og i øvrigt fremstår alt lyst og præsentabelt.
Ejendommen er beliggende på en 131 m² grundstykke der omfatter hyggelig og meget privat gårdhave, hvortil udelukkende er adgang via ejendommens kælder. Gården er primært belagt med sten, og til lejernes fulde brug. Her findes desuden mindre udeskur til haveredskaber og lignende.
Alt i alt en særdeles gedigen beboelsesejendom, beliggende i attraktivt område tæt på Aarhus Universitet og med gode og velproportionerede boligenheder – stuelejligheden er tom og stilles til investors fulde disposition.
EDC Erhverv byder med stolthed velkommen.
Martin Fasdal
Erhvervsmægler, Ejendomsmægler, MDE
58587399
61633216
Henrik Frost Sørensen
Partner og erhvervsdirektør, cand.merc.jur, erhvervsmægler, MDE
58587684
51854286