Udlejet

Navervej 5A, 8382 Hinnerup

Udlejet
Lager/Produktion
Navervej 5A
8382 Hinnerup
235 m²
Sagsnr.: 81300117
• Samlet lejeareal ca. 235 m²
• Velegnet til mange typer virksomheder
• Kun 5 km til motorvej E45 og Djurslandsmotorvejen
• Isoleret og opvarmet lager med ca. 6 m til kip
• Mulighed for at tilleje yderligere 916 m²

BELIGGENHED
Ejendommen er velbeliggende i Hinnerups industrikvarter ca. 15 km fra Aarhus og blot 5 km til motorvejen. Området er kendt for dets gode infrastruktur, hvor der er nem adgang til og fra Aarhus C, Motorvej E45 og offentlig transport. Blandt andet stopper Bus 200, få hundrede meter fra ejendommen med 3 afgange i timen. Der er ligeledes mulighed for at tage regionaltoget fra Hinnerup, hvor den kommende Letbane etape forventes at få stoppested.
Der planlægges 10 standsningssteder fra Lisbjerg til Hinnerup, hvilket giver et omdrejningspunkt for den fremtidige byudvikling. Ud over standsningsstedet ved Parker & Rejs-anlægget, er der særligt fokus på standsningsstederne på Hinnerup Station og i Søften. Både i Hinnerup og Søften bliver letbanen et vigtigt element i helhedsplaner, der bidrager til en attraktiv udvikling af byerne. Eksempelvis skal letbanen kobles sammen med regionaltoget ved Hinnerup Station, der bliver et centralt omstigningssted mellem letbane, jernbane, bus, bil og cykel.
Den nye letbane betjener erhvervs-, by- og byudviklingsområderne i Søften og Hinnerup, og kobler disse direkte sammen med de centrale transportkorridorer i Aarhus, erhvervsområdet i Skejby og Aarhus Universitet.

EJENDOMMEN
Bygningen er opført i 1974 med til-/ombygning i 1980 og 1990, og er løbende blevet renoveret og fornyet. Lejemålets kontorafsnit er i 2020 blevet gennemrenoveret og overtages nyistandsat. Lejemålet er en del af en i alt 1.222 m² stor ejendom.
Lejemålet udgør i alt ca. 235 m² fordelt på ca. 200 m² opvarmet og isoleret lager og ca. 35 m² kontor/toilet og fællesarealer. Lageret har en bredde på ca. 10m og en længde på ca. 20m, og er forsynet med ledhejseport i terrænniveau. Lageret har en loftshøjde til kip på henholdsvis ca. 6 meter samt en sidehøjde på 3 meter.
På ejendommens udenomsareal er en del af grunden befæstet og anvendes til parkering. Grunden er desuden indhegnet med 2 porte, der sikrer gode ind- og udkørselsforhold.
Erhvervsområdet er udlagt til let industri, lager og værkstedsvirksomhed, engroshandel herunder service- og forretningsvirksomhed med behov for udstilling. Der er ligeledes mulighed for salg af egne produkter i tilknytning til produktionslokalerne.
Daniel Lundholm
Erhvervsrådgiver - Industri
58587577
24777997