Flot og præsentabelt kontorlejemål på 1. sal i prominent domicilejendom - direkte til havnefronten i Silkeborg - kun få minutters gang til Torvet og øvrige midtby.
Flotte og unikke kontorlokaler i smuk tidligere herskabsvilla, bygget i år 1926 af den kendte Silkeborg-arkitekt Hans Chr. Rasmussen (1888-1984), som sin egen privatbolig. Ejendommen fremtræder yderst velholdt og eksklusiv, og er i øvrigt moderniseret med respekt for den oprindelige byggestil.
Lejemålet som udbydes, er på 1. salen og udgør et areal på ca. 122 m² bestående af flot trappeopgang med repos hvorfra der er adgang til toilet og flot nyt køkken - indsat for ca. 1 år siden samt til lejemålets øvrige rum, som består af 3 præsentable, lyse lokaler med højt til loftet, hvoraf der i det store af kontorene er udgang til muret altan med udsigt over havneområdet m.m.
Ejendommen huser endvidere en rådgivningsvirksomhed i stueplan samt ejers administrationsselskab i underetagen.
Ejendommen er beliggende i et roligt område med hovedsagelig boliger og uden gener af trafik, idet Hovedgårdsvej er blind.
Alligevel er beliggenheden kun få min. gang fra torvet og den øvrige midtby, og ligeledes samme afstand til Papirfabrikken og det nybyggede område Søtorvet.
Fra lejemålet kan det charmerende havnemiljø opleves med Hjejlen og turbådenes afgange og ankomster, ligesom ejendommen ligger i 1. parket under Ildfest-regatta og Riverboat Jazz-festival m.m. Af naboer kan nævnes den historiske bygning "Knaps villa“ samt Silkeborg Museum, som er beliggende for enden af vejen.
Velegnet for den mindre virksomhed, som ønsker en unik, eksklusiv og synlig beliggenhed i attraktive omgivelser. Som en fordel for visse virksomhedstyper bemærkes, at lejemålet er momsfrit.
Der er mulighed for at tilleje op til 3 parkeringspladser i ejendommens gård. Endvidere er der offentlig parkering på Hovedgårdsvej i parkeringslommer.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Silkeborg
Per Møller Jensen
Partner, erhvervsmægler, MDE
58587284
21628822
Ronnie Bang Pedersen
Erhvervsmægler, MDE
58587769
40256645