BHS Logistics flytter til nyopført topmoderne logistikcenter hos Logicenters i Køge

Den store danske transportvirksomhed BHS Logistics har netop underskrevet en langvarig lejeaftale i et skræddersyet logistikcenter, der bliver bygget til dem hos Logicenters i Køge. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet sagen. BHS har i 3½ år arbejdet på at finde en velegnet lokation og har fået alle detaljer på plads til et nyt topmoderne specialbygget logistikcenter med kontorer på 6.900 m² på en 23.000 m² erhvervsgrund. Aftalen er indgået, så logistikcenteret allerede skal tages i brug i 2022.

Det nye specialbyggede logistikcenter til BHS Logistics er en del af den nye logistikpark Skandinavisk Transport Center i Køge, som ejes af Logicenters. BHS Logistics er en moderne transportvirksomhed med 300 medarbejdere. Morten Studsgaard, adm. direktør i BHS Logistics siger:

“Vi er rigtig glade for, at aftalen nu er på plads efter en meget gennemarbejdet og omfattende proces sammen med Logicenters og EDC Erhverv Poul Erik Bech. Det bliver et topmoderne logistikcenter, som tager os op til et nyt niveau. Transportcenteret lever således op til vores ambitiøse krav til indretning, effektiviseringer og bæredygtighed, så vi i endnu højere grad kan effektivisere og fremtidssikre vores logistikvirksomhed.”

“Vi skal hele tiden udvikle os og leve op til vores kunders ønsker og behov for stor kapacitet, fleksibilitet og sikker oplagring, håndtering og transport af gods. Det vil vores nye logistikcenter helt sikkert være med til at sikre. Vi er nået langt i processen, da det har været vigtigt at få detaljerne på plads, så vi glæder os rigtig meget til at tage vores nye topmoderne domicil i brug allerede i 2022. Vi fortsætter samtidigt det gode samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech, der også skal varetage salget af vores nuværende domicil.”

Skræddersyet logistikcenter

Logicenters blev dannet af NREP i 2015 og er en førende udvikler og ejer af moderne logistikfaciliteter i Norden med over 1,3 mio. m2 logistikplads. Ud over BHS Logistics planlægger Logicenters at udvikle yderligere 60.000 m2 logistik i Køge Transportcenter. Thomas Petersen, Commercial Manager i Logicenters siger om aftalen:

“Det har været en spændende proces, da BHS transporterer følsomme varer, såsom lægemidler, der er temperaturfølsomme, så det er på ingen måde en generel plug and play-logistikløsning. Halvdelen af det nye transportcenter bliver således med klimastyrede lokaler til medicin og deres mange andre logistikbehov skal naturligvis også dækkes i en cross dock-terminal. Samtidigt skal ca. 1/3-del af de knap 7.000 m2 bygges til kontorer til ca. 80 medarbejdere, så det bliver i den grad skræddersyet til deres ønsker og behov. Udover muligheden for at installere solceller til vedvarende energi til ejendommen er der allerede gennemført en række undersøgelser og initiativer for at optimere ejendommens miljøpåvirkning.”

“Vi glæder os til at komme i gang med byggeriet, og det har været en god og konstruktiv proces med et godt samarbejde parterne imellem, så alle er glade og tilfredse med den endelige specialdesignede-løsning. Det har også været et rigtig godt og positivt samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech, som har været en vigtig partner i at få enderne til at mødes, så vi kigger allerede nu på at udvide samarbejdet i andre projekter.”

Thor Heltborg, direktør for koncernkunder i EDC Erhverv Poul Erik Bech siger: “Det er naturligvis dejligt at få enderne til at mødes, efter vi tilbage for 3½ år siden fik til opgave at hjælpe BHS med at afdække mulighederne for at finde en lokation til deres nye logistikcenter. Der er stor rift om logistikområderne herhjemme, og BHS ville meget gerne have deres eget domicil uden at være ejere, men stadig med stor kontrol og indflydelse på indretning og design. Derfor er det en virkelig god løsning for alle parter, at Logicenters bygger for dem. Så det har været en langvarig, men nødvendig proces, og det er fantastisk, at det hele er faldet på plads til alles tilfredshed.”

BHS Logistics har lokationer i Rønne, Hvidovre, Køge og Hasselager og er mest kendt i offentligheden for deres transport af covid19-vaccinerne rundt i landet, som ligger i forlængelse af deres ekspertise inden for at håndtere og transportere specielt medicin/pharma. De er i aktive i hele Norden, hvor de håndterer både vej-, sø- og luftragt og er også aktive i flere danske havne, såsom Køge og Rønne Havn.

 

Thor Heltborg

Direktør, Koncernkunder
Telefon: 58588766
Mobil: 24214786
E-mail: the@edc.dk