BoStad har eksekveret på sin strategi og strømlinet ejendomsporteføljen

BoStad har de sidste to år gennemført et nødvendigt strategiskifte, strømlinet og renoveret sin ejendomsportefølje og købt yderligere op for knap 1,2 mia. kr. Boligselskabet er efter knap to år foran strategiplanen og har nu op mod 2.000 boligudlejningslejemål i større, regionale kernebyer. EDC Erhverv Poul Erik Bech har bistået i processen og har i 2020 solgt 22 ejendomme og vurderet 23 ejendomme for BoStad – et næste skridt er at finde nye projekter på de rette placeringer og størrelser.

De seneste to år har budt på en række spændende, nye initiativer i ejendomsselskabet BoStad. William Kanta, CEO, lagde en ambitiøs vækstplan for ejendomsselskabet, som tidligere hed Admiral Capital og var børsnoteret, og fik ny ejere i april 2019. Han siger:

”Vi fik nyt navn, nye ansigter om bestyrelsesbordet og nyt ledelsesteam. Sammen med refinansieringer og tilførsel af ny kapital kunne vi implementere strategien og investere i ejendomsporteføljen, opkøbe boligejendomme, strømline ejendomsporteføljen og udvikle projekter med målet om at blive det bedste boligselskab i Danmark. I december 2019 gennemførte vi den 2. største transaktion på boligmarkedet herhjemme i 2019.”

BoStad købte således 469 boliger i Silkeborg, Kolding og Vejle fra Birch Ejendomme på 46.000 m² fordelt på fire projekter og Birch Ejendomme skal desuden
opføre 84 lejligheder på Holbæk Havn på 8.500 m².

”Ejendommene er en del af vores kerneejendomme midt i tre af Danmarks mest attraktive regionale vækstbyer. Det er alle eksempler på regionale kernebyer, der vækster. Derfor er byerne et centralt marked for os. Vi er også lykkedes med at tiltrække dygtige folk, så det er et særdeles stærkt hold, vi står med og baggrunden for, at vi på kort tid er nået så langt,” fortæller William Kanta og fortsætter: ”Handlen med Birch Ejendomme markerer vores vision for og tro på en fortsat vækst i det regionale Danmark. Med de fire nye boligejendomme er vi tættere på vores mål om at fokusere på kvalitets boligudlejningsejendomme i regionale vækstbyer og blive det bedste regionale boligselskab.”

Med et par yderst stærke profiler har William Kanta sat et hold, der har kunne stå distancen. Ledelsesteamet består af Realdanias tidligere økonomichef
Simon Bezzelt Moestrup som CFO og Michael Brichmann, som COO, der kommer fra en stilling som advokat hos Gorrissen Federspiel.

Bæredygtige boliger

Flere af BoStads oprindelige lejeboliger ligger i ældre ejendomme, som skulle renoveres. BoStad har gennemrenoveret størstedelen af ejendomsporteføljen
for et tocifret millionbeløb i 2020 og forventer at´bruge samme beløb i 2021. Til sommer skal der kun være smårenoveringer tilbage.

”Vores strategi om at skabe gode rammer for liv med respekt for de fysiske rammers historie stiller krav til både æstetik, hensynet til menneskers livskvalitet,
klima, bæredygtighed og miljø. Det er ikke altid nemt, men vi vil gerne bidrage til en øget boligmasse i høj kvalitet, som vores kunder vil fortsætte med at bo i.
Derfor er vi naturligvis også glade for, at vi nu knap to år inde i strategiprocessen kan sige, at vi stort set er i mål,” fortæller William Kanta.

Helt nye højder

BoStad, der nu har knap 2.000 lejeboliger i attraktive regionale kernebyer, er nu klar til at flytte forretningen til nye højder:

”Vi tror på fortsat vækst i det regionale Danmark og vil gøre ejendomme til velfungerende hjem for moderne mennesker. Da vi købte selskabet i april 2019,
havde det en blandet portefølje af bolig- og erhvervsejendomme i hele Danmark. Vi indgik i slutningen af 2019 et samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech
om frasalg af ca. 30 ejendomme med placeringer uden for vores strategiske områder. EDC har hjulpet os med at realisere salgene effektivt og professionelt.
Vi har haft et godt samarbejde med storkundechef Michael Thulstrup og specielt Sven Lyse har solgt mange af vores sjællandske ejendomme,” siger
William Kanta og tilføjer:

”EDC Erhverv følger ting til dørs, er proaktive og hurtige til at reagere, får indhentet de nødvendige oplysninger, og har i høj grad bevist, at de har netværket til købere og investorer i hele landet. Vi har haft en konstruktiv dialog, og det er vores opfattelse, at der er styr på tingene.”

Nøglerolle i forbindelse med frasalg

Samarbejdet mellem EDC og BoStad har skabt værdi på begge sider. For BoStad har det været værdifuldt, at EDC kender markedet. William Kanta siger:

”I to konkrete eksempler har EDC fundet købere til projektejendomme på attraktive vilkår på et tidligt stadie, hvilket har frigjort ressourcer hos os til at
fokusere på kvalitets boligudlejningsejendomme i regionale vækstbyer. Vi står i dag med en ejendomsportefølje, der hænger bedre sammen i både størrelser og placeringer. Vi er tæt på at være i mål med vores strategi om at sælge fra.”

Ejendomsporteføljer i hele landet

Michael Thulstrup, partner og storkundechef i EDC Erhverv Poul Erik Bech, udtrykker også stor tilfredshed med samarbejdet. ”Vi har samarbejdet med BoStad i knap 2 år, og det er imponerende, hvor langt de er kommet på kort tid med deres store ambitioner på boligudlejningsområdet. I 2020 har vi haft 29 ejendomme til salg og har gennemført 22 salg, og vi har ydermere leveret 23 vurderinger. Vi har netop fået 6 ekstra ejendomme til salg, så vi nu har 13 mindre ejendomme til salg, og alt tyder på, der kommer en næste runde også. Det har været et super samarbejde, som har involveret 8 af vores 18 erhvervscentre, så vi drager stor nytte af at være landsdækkende med
et stort lokalkendskab.”

”Prikken over i’et kom på sidste dag i 2020, hvor vores Herlev-afdeling solgte en kontorejendom i Glostrup til 34 mio. kr. Ejendommen var tidligere sat til salg hos en konkurrent, som ikke lykkedes med at løse sagen, mens vi fik den løst på godt to måneder. Desuden har vi netop underskrevet en købsaftale og er meget tæt
på at have landet et salg i en af de større provinsbyer. Nu skal vi helt i mål med de sidste ejendomme, og så glæder vi os til at fortsætte det gode samarbejde med
BoStad og hjælpe dem med at finde de rigtige investeringer og ejendomsporteføljer i fremtiden, så de kan fortsætte den imponerende vækstrejse.”

Vil du vide mere om markedet for investeringsejendomme?

Hent InvestorFokus her.