Charmerende og herskabeligt kontorlejemål i Aalborg er netop udlejet

En tidligere Patriciervilla, nu kontorlejemål på 440 m2 på Vinkel Alle 1 i Aalborg, er netop blevet udlejet. Ejendommen blev udlejet på kort tid og er tidligere benyttet til handelsvirksomhed inden for agroprodukter og har senere huset tankskibsrederiet Alba Shipping & Trading. Den charmerende ejendom blev udbudt til leje, da medarbejderne ønskede at flytte lokaler længere nord for Limfjorden. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har forestået udlejningen af det unikke kontorlejemål

En markant og smuk ejendom på Vinkel Alle 1 i Aalborg er netop blevet udlejet. Henrik Klindt Petersen, medejer af tankskibsrederiet Alba Shipping & Trading, udlejer lejemålet efter 13 år i ejendommen. Herfra har han bl.a. også drevet handelsvirksomhed med diverse agroprodukter.

”Jeg investerede i ejendommen tilbage i 2009, og siden har jeg kørt diverse forretninger herfra. Vi har været glade for at have vores dagligdag fra en ejendom af denne kaliber, der må siges at have det hele. Faciliteterne er i orden, og så har den et flot og herskabeligt udtryk, der er en fryd at arbejde i,” fortæller Henrik Klindt Petersen.

”Det har været et ønske fra medarbejdernes side at arbejde nord for fjorden på grund af trafikken. Det ville vi selvfølgelig gerne tilgodese. Nu har vi fundet nye lokaler i Nørresundby, som vi alle er meget glade for og ser frem til at flytte ind i. Timingen var rigtig, og det gav god mening at holde fast i ejendommen og leje den ud til nogle andre, der forhåbentlig bliver lige så glade for den, som vi har været.”

Smukke detaljer og kanon beliggenhed
Lejemålet på Vinkel Alle 1 indeholder herskabelige kendetegn og rummer et etageareal på 440 m² og et grundareal på 825 m². Med hvidpudset facade, rødt teglstenstag og københavnerkviste beklædt i kobber, fremstår ejendommen som et meget unikt og charmerende kontorlejemål.

”Vinkel Alle 1 er et meget unikt kontorlejemål i flot herskabelig stil, der indeholder alt, hvad man kunne ønske sig i et kontor. Ejendommen er i tre plan med mødelokaler, kopirum, fem kontorer, frokoststue i kælderen og meget mere. Dertil er gode parkeringsforhold og en kanon beliggenhed,” siger Michael Stilling, partner i EDC Poul Erik Bech Aalborg, som har formidlet udlejningen.

Han fortsætter: ”Lejemålet er placeret i Hasseris i det sydvestlige Aalborg i et område, der har haft ry for at være velhavernes kvarter. Ejendommen ligger tæt på Hasseris Bymidte, men utroligt godt placeret på en stille villavej, også tæt på Aalborg centrum, hvorfra det er meget attraktivt at drive forretning. Aalborg har et rigt erhvervsliv, hvor der er god mulighed for sparring og netværk i en by, der i den seneste tid undergår aktiv byfornyelse, især i den østlige del af byen.”

Tilfredsstillende samarbejde
Der blev hurtigt fundet en ny lejer til ejendommen. Faktisk så hurtigt, at der næsten kan tales om rekord. Mest af alt har det gode samarbejde været gunstigt og tilfredsstillende for alle parter:

”Vi har gennemført sagen i tæt samarbejde med kunden. Det har være en god proces, som har været gavnlig for alle parter. Vi er glade for at kunne bistå udlejer med en effektiv løsning og hurtig udlejning, så de kan komme godt videre til en ny beliggenhed, hvor flere medarbejdere kommer tættere på arbejdspladsen,” siger Nicolai Varberg Larsen, erhvervsmægler EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg.

Udlejer Henrik Klindt Petersen siger: ”Vi har været meget glade for samarbejdet med EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har leveret effektiv og tilfredsstillende service igennem hele forløbet. De fandt hurtigt en lejer, og det betød, at der i sidste ende ikke skulle mange fremvisninger til, før den rette lejer viste sig. Det har været en god oplevelse hele vejen igennem, som vi er meget tilfredse med.”

Michael Stilling

MRICS Registered Valuer, Partner, ejendomsmægler & DiplomValuar, MDE
Telefon: 58587151
Mobil: 23292646
E-mail: stilling@edc.dk

Nicolai Varberg Larsen

Ejendomsmægler, MDE
Telefon: 58587573
Mobil: 30688808
E-mail: nvl@edc.dk