Det er gode tider for investeringsmarkedet i Vejle

Vejle er med sin centrale placering i Trekantområdet, store befolkningstilvækst og gode afkast på investeringsejendomme attraktiv for ejendomsinvestorer. Og det vil kun gå fremad, spår Claus Fenger, der er partner og erhvervschef for EDC Erhverv Poul Erik Bech i Vejle.
  1. Hvad er det attraktive ved Vejle for ejendomsinvestorer?

”Mange arbejdspladser kommer til Vejle, da vi som en central del af Trekantområdet er rige på både industri, handel og servicefag. Desuden er det en by med stor befolkningstilvækst. Siden 2011 er befolkningstallet steget med over seks procent, og frem mod 2045 forventes der at komme 15 % flere indbyggere. Det gør det til en yderst attraktiv by for ejendomsinvestorer, da det skaber et øget og varigt behov for boliger. Derudover kan investorer nyde godt af et langt højere afkast på investeringsejendomme her sammenlignet med i København, Aarhus og Odense. Men det er ikke kun markedet for boligudlejningsejendomme, der buldrer derudaf. Tomgangen på lager- og produktionsejendomme i Vejle er historisk lav. I anden halvdel af 2015 havde vi knap 230.000 ledige kvadratmeter inden for lager og produktion, mens det tal i dag er på cirka 70.000.”

  1. Hvordan mærker I den store efterspørgsel på investeringsejendomme i Vejle, og hvad hænger det sammen med?

”Vi oplever, at rigtig mange ejendomsinvestorer søger mod Vejle. Der er både lokale investorer, som ønsker at købe mere, men især investorer udefra, der søger ejendomme med et bedre afkast. Ved indgangen til maj var der fx 217 investorer, som var på udkig efter investeringsejendomme i Vejle i EDC Erhvervs Køber-/Lejerkartotek. Det er en stigning på 16 % siden april 2018. Det hænger også sammen med, at mange nye boligudlejningsejendomme bliver opført i byen. Og da der kun bliver flere ældre iblandt os, vil dette marked også vokse markant de næste mange år, da denne type boliger på sigt kan udlejes til det stigende antal seniorer.”

  1. Hvad kan du som erhvervsmægler i Vejle særligt tilbyde kunderne?

”Først og fremmest er jeg født og opvokset i Vejle og har derfor et stærkt lokalkendskab og netværk. Det er især en fordel for virksomheder, der er nye i området eller investorer på opkøb, som har brug for få en god indgangsvinkel til lokale ejendomsejere. Desuden har jeg arbejdet som mægler siden 2001 og med mange former for erhvervsejendomme. Her har det altid været vigtigt for mig at få kunden til at føle sig tryg. Dels ved løbende at være i dialog med kunden, men også ved altid at yde en god service og behandle folk ordentligt. Lige meget om det er en stor eller lille kunde. Desuden sørger jeg altid for at trække på vores kræfter som landets største landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed, hvis det er nødvendigt. Det gælder altid om at sætte det bedste hold til kunden.”