Vil dominere pizzamarkedet: Domino’s ekspanderer og åbner flere nye butikker

Domino’s Pizza i Danmark er med nye ejere de sidste 3½ år godt i gang med at genskabe tilliden til sit brand, som led et alvorligt knæk, der resulterede i en konkurs for det danske selskab tilbage i marts 2019. Opbygningen af nye butikker er i fuld gang og Danmarks største mæglervirksomhed EDC Poul Erik Bech har i den seneste tid fundet tre nye lejemål til dem og to mere er lige om hjørnet. Desuden er mange flere på vej fremover, da Domino’s vil gå fra de nuværende 25 butikker til at åbne op imod 150 pizzeriaer i Danmark i år 2030.

I år 2000 opnåede Domino’s Pizza, med det ikoniske røde og blå logo, status som den største leverandør af pizzaer i verden. For 3½ år siden fik Domino’s Danmark nye ejere, da Domino’s Pizza Enterprises verdens største franchisetager af det succesrige amerikanske mærke Domino’s Pizza overtog rettigheder til brandet. De har eksklusive rettigheder til brandet og restauranterne i Australien, New Zealand, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Japan, Danmark, Taiwan og Tyskland, hvor de driver over 3.200 butikker med over 88.000 ansatte.

Kellie Taylor fra Australien, landechef i Domino’s Pizza Danmark, siger: ”Det har været en spændende udfordring at komme til Danmark og være med til at genopbygge forretningen og Domino’s image. De ting der skete med Domino’s skete før, vi købte kæden. Vi står i koncernen meget stærkt i forhold til at give vores kunder den allerbedste pizzaoplevelse og sætter en ære i altid at levere friske, håndlavede pizzaer med de gode råvarer og et stort smil. Vi ønsker hver gang at levere den samme Domino’s oplevelse kombineret med, at vi har har en gennemsnits leveringstid på 22 minutter, fra bestilling til levering.”

”Vi er her i Danmark stadig i gang med en genopbygningsproces for at genskabe tilliden til vores brand, og flere og flere kunder for øjnene op for os igen. Det er det lange seje træk, men det går stødt fremad, og vi tror på vores koncept og produkt. Vi er nu oppe på 25 butikker i Danmark og flere er på vej, så som verdens største leverandør af pizzaer er vores ambitioner tårnhøje, og vi vil åbne op imod 150 butikker på tværs af Danmark i år 2030, så vi arbejder hele tiden på nye lokationer til vores butikker,” siger Kellie Taylor, som selv startede for snart 30 år siden med at lave pizzaer i Domino’s i Australien.

Mange nye butikslejemål
Udover at finde de helt rigtige lokationer er jagten på nye medarbejdere, som for mange andre virksomheder, i øjeblikket den største udfordring for at leve op til den ambitiøse vækststrategi. Philip Espersen, Head of Store Development i Domino’s Pizza Danmark, siger:

“Vi overtog 16 lejemål fra det tidligere Domino’s i Danmark, som vi gennemrenoverede og genåbnede, og nu er vi oppe på 25 butikker og mange flere skal komme til. Vi har derfor et tæt samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech, der hjælper os med at finde egnede lokationer, som lever op til vores stringente koncept for vores butikker, hvor der skal være plads til kunder og en samlet medarbejderstab på mindst 30 medarbejdere pr butik.”

”Vi har et rigtig godt samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech, som vi er dybt tilfredse med. Vi har en rigtig fin dialog med Steffen Falch i København, som hjælper os. Udover at finde egnede lokationer, så henviser han også til EDC-kollegaer i fx Jacob Lunding i Hillerød og Frank Heskjær i Aarhus, så EDC’s landsdækkende netværk fungerer rigtig godt for en virksomhed som os, der har store vækstambitioner.”

Fremtidig forretningsmodel
Steffen Falch, erhvervsrådgiver, EDC Erhverv Poul Erik Bech København, siger: ”Det er en virkelig spændende ny rejse som Domino’s Danmark er på, som vi er rigtig glade for at være en del af. Vi har indtil videre hjulpet dem med at finde lejemål Ørestaden, Hillerød Øst og Birkerød. Desuden er vi tæt på at lande nye lejeaftaler i Frederikssund og København.”

”Domino’s har meget specifikke krav til størrelse, indretning og lokation, da de leverer mere end halvdelen af deres ordrer, som alle er leveret på elcykler. For dem gælder det om at være placeret nær flest mulige husstande. Vi glæder os til det fortsatte, gode samarbejde, så vi kan finde mange flere butikker til dem fremover i hele landet, så de kan fortsætte deres nye vækstrejse.”