EDC Erhverv Poul Erik Bech opruster med 8 nye RICS-medlemmer

EDC Erhverv Poul Erik Bech blev i 2011 optaget som firmamedlem i RICS, hvor direktør Jørgen Jørgensen og ejer Poul Erik Bech var med som de første herhjemme. Mæg­ler­virk­som­he­den har i øjeblikket 12 RICS-medlemmer, og nu skal yderligere 8 medarbejdere på skolebænken, da flere og flere mægleropgaver bliver internationale og dermed skal leve op til de skarpeste internationale krav om etik, integritet og uafhængighed.

Jørgen Jørgensen, MRICS Registered Valuer og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech siger: ”Vores internationale afdeling i EDC Poul Erik Bech med Helle Nielsen Ziersen i spidsen vækstede i 2022 med knap 60% i omsætning i forhold til året før. Samtidigt samarbejder vi bl.a. med en af verdens største ejen­doms­mæg­ler­virk­som­he­der Jones Lang LaSalle (JLL), så vi får flere og flere internationale opgaver. På de store internationale opgaver er det nærmest et krav at være RICS-certificerede.”

JLL omsatte i 2021 for mere end 140 mia. kr. og har 91.000 medarbejdere i over 80 lande, og EDC Poul Erik Bech er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed med 19 erhvervscentre, mere end 80 boligbutikker og 600 medarbejdere.

Jørgen Jørgensen fortsætter: ”De mange internationale opgaver er altså grunden til, at vi opruster så massivt og bliver ved med at være en af de danske virksomheder med absolut flest RICS-certificerede medarbejdere. Men at det nu bliver hele nye 8 medarbejdere, der skal på skolebænken i år skyldes nu mest Corona, hvor det hele har stået lidt stille.”

Højere kva­li­tets­sik­ring
De 8 medarbejdere i EDC Erhverv Poul Erik Bech er med i tre kategorier: Commercial Real Estate, Valuation og denne gang bliver 2 medarbejdere indenfor Research & Analyse også en del af RICS, så det er ikke længere kun ejen­doms­mæg­le­re – og primært valuarer, der gennemgår uddannelsen.

Jørgen Jørgensen siger: ”Vi gør det for at sikre en endnu højere kva­li­tets­sik­ring i alt vores arbejde, og især på vur­de­rings­si­den, hvor jeg selv er direktør. Her har vi siden 2011 gjort meget ud af det, så det er både en måde at arbejde mere ensartet og at leve op til at følge de skarpeste internationale krav om etik, integritet og uafhængighed.”

Jørgen Jørgensen, MRICS Registered Valuer og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech var med fra starten af RICS’ indtog i Danmark i 2011.

RICS-certificeret mæg­ler­virk­som­hed til din fordel
EDC Erhverv Poul Erik Bech blev i 2011 optaget som firmamedlem af organisationen RICS (the Royal Institute of Chartered Surveyors). RICS er en international organisation, der blev stiftet i England i 1868. RICS har ca. 125.000 medlemmer i 146 lande og har til formål at sikre det højest tænkelige faglige niveau, tilknyttet meget stærke krav om etik og moral i udøvelsen af medlemmernes virke. Jørgen Jørgensen siger: ”Vores RICS-certificering er en bekræftelse af, at vi lever op til de skarpeste internationale krav til ”excellence and integrity” i rådgivningen. Det betyder, at danske såvel som internationale kunder trygt kan komme til os, fordi de ved, at vi lever op til de højeste etiske og faglige krav, der stilles til en moderne, internationalt orienteret mæg­ler­virk­som­hed.”

Jørgen Jørgensen

Direktør, MRICS Registered Valuer
Telefon: 58588725
E-mail: jjo@edc.dk