Stor profilejendom i Rødovre solgt for 25 mio. kr.

En 2.892 m² lager- og produktionsbygning på 5.776 m² grund med højt til loftet og tæt på motorvej er solgt på Valhøjs Alle 180 i Rødovre. De nuværende lejere ønsker at fraflytte ejendommen, så for ejerne var det et oplagt tidspunkt at sælge ejendommen på – alternativt finde nye lejere. Det endte med et hurtigt salg, og EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af profilejendommen.

De nuværende lejere af ejendommen i Rødovre og ønsker at fraflytte ejendommen. Sælger er Karsten G. Luxhøj, som har administreret ejendommen og har været ejer af ejendommen sammen med tre andre investorer.

”Vi er fire investorer, der har solgt den store profilejendom i Rødovre. De nuværende lejere har været der siden 1999 og ønsker at fraflytte ejendommen, så vi så det som det rigtige tidspunkt at sælge ejendommen på. Derfor fik Thomas Møller Rudlang fra EDC Erhverv Poul Erik Bech opgaven med først og fremmest at prøve at sælge ejendommen og alternativt at finde nye lejere. Det har vist sig at være den helt rigtige løsning, og vores ønsker om et hurtigt salg blev indfriet på glimrende vis. Der har været stor efterspørgsel på denne slags lager- og logistikejendom. Vi ville gerne sælge inden årsskiftet og det lykkedes til fulde allerede med underskrift i starten af december, og her i januar 2022 faldt de sidste detaljer på plads.”

”Thomas Møller Rudlang og EDC Erhverv fik opgaven og har leveret et ualmindelig godt og professionelt mæglerarbejde. Jeg har solgt 3-4 ejendomme i den seneste tid, og han er uden tvivl den mest professionelle mægler, jeg har haft med at gøre. Vi valgte ham ud af tre mæglere, fordi vi mente, at han var bedst til at løse opgaven og havde den mest professionelle tilgang til salget. Det var vi slet ikke i tvivl om, da EDC havde langt de bedste referencer i området, og han havde solgt flere andre ejendomme på samme vej. Det giver en kæmpe tryghed for os som sælgere, at vi er i de bedste hænder.”

Stor efterspørgsel på logistikejendomme
Thomas Møller Rudlang, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev siger: ”Der er rigtig godt gang i markedet, og vi vidste, der ville være stor efterspørgsel på denne type lager- og logistikejendom. Ejendommen har høje lofter, store porte i jordplan til lageret og er centralt placeret i et godt industrikvarter i Rødovre tæt på Roskildevej og motorvejen. Alt sammen vigtige elementer for køberne, som er fire investorer, der ønsker at bruge ejendommene til lidt forskelligt med udgangspunkt i lager og produktion. Vi har solgt og udlejet mange ejendomme i området og er allerede i dialog med mange virksomheder og investorer, som vi ved er interesserede i lignende ejendomme.”

”Det er gået stærkt med salget. Der var hele 17 fremvisninger på 14 dage, før der lå en underskrevet købsaftale. Der var minimum tre andre, der var interesseret i at købe, men de kom dog først med deres tilkendegivelse efter købsaftalen var underskrevet. Så er man interesseret i at sælge eller udleje, så er der stor efterspørgsel på lager-, logistik og produktionsejendomme, hvor tomgangen på et landsgennemsnit er nede under 2%,” siger han.

Thomas Møller Rudlang

Partner, Salgs- og udlejningschef
Telefon: 58587102
Mobil: 22926655
E-mail: tru@edc.dk