Tidligere folkeskole og kursuscenter skal udlejes: ”En markant uddannelsesejendom”

I slut 2023 gik AOF i Nordjylland konkurs og derfor skal deres kursuscenter siden 2004 i Gug i det sydøstlige Aalborg igen udlejes. Ejendommene består af syv bygninger på over 3.000 m² og egner sig fortsat til undervisningsformål med faciliteter som undervisningslokaler, gymnastiksal, kantine og omklædningsrum. EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordjylland skal formidle udlejningen af den tidligere folkeskole, hvor statsminister Mette Frederiksen startede sin skolegang.

Nordiqus ejer 605 undervisnings- og uddannelsesejendomme i hele Norden, heraf ni i Danmark. Den ene ligger på Mylius Erichsens Vej 1 ved Aalborg, og den ejendom har siden 2004 været kursuscenter for AOF i Nordjylland, men den æra er slut nu. Derfor er Nordiqus på udkig efter en ny lejer, som vil starte en ny æra i rødstensejendommen på 3.080 m². Det fortæller Peter Kjærgaard, Asset Director i Rubik Properties, der er dansk repræsentant for svenske Nordiqus:

“Nordiqus blev stiftet af svenske SBB, som et selvstændigt selskab mod fokus på langsigtede uddannelsesmæssige, sociale infrastrukturaktiver. Deres portefølje indeholder mere end 600 undervisnings- og uddannelsesejendomme i Norden med alt fra børnehaver, folkeskoler, gymnasier og universiteter. Hos Rubik Properties bistår vi med den danske del af porteføljen, og derfor er vi, på vegne af Nordiqus, på udkig efter en ny lejer til den markante uddannelsesejendom i Gug.”

“Det specielle ved Nordiqus er, at de udelukkende fokuserer på uddannelsesfaciliteter og konstant søger at forstå den igangværende udvikling for at imødekomme de uddannelseskrav, der opstår. Ambitionen er at være med til at skabe fællesskaber ved at administrere og udvikle uddannelsesfaciliteter af højeste kvalitet for de kommende generationer,” siger Peter Kjærgaard.

Mulighed for at præge indretningen
Ejendommen i den aalborgensiske forstad Gug egner sig, ifølge Peter Kjærsgaard, perfekt til enten privatskole eller kursuscenter, som det hidtil har været: “Siden 2004 har ejendommen været kursuscenter for AOF Nordjylland, som desværre gik konkurs i efteråret 2023. Ejendommen har også tidligere været folkeskole, Frydendal Skole, hvor statsminister Mette Frederiksen trådte sine første skoleskridt, så ejendommen egner sig til uddannelsesformål.”

“Selve rammerne er i orden, men en kommende lejer vil få mulighed for at sætte sit præg på indretningen, så lokalerne bliver reetableret efter den nye lejers behov. Skolens størrelse er estimeret til ca. 200 elever, fordelt på syv bygninger, der varierer i størrelse og indretning, så der er både mulighed for en privatskole, et kursuscenter eller noget helt tredje,” siger Peter Kjærsgaard.

Mange muligheder og attraktiv placering
EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordjylland skal formidle udlejningen af det tidligere kursuscenter og folkeskole, og ifølge Frank Jensen, direktør og partner, er det en ejendom med mange muligheder og en særdeles attraktiv placering:

“Det er en markant uddannelsesejendom, der består af syv bygninger med mange faciliteter som velkomstområde, kontorer, undervisningslokaler, kantine, toiletter, motionsrum, gymnastiksal, træningssale og omklædningsrum. Desuden er der ca. 60 parkeringspladser inkluderet. Der er dermed mange muligheder for forskellige typer af skoler eller andre former for undervisningsinstitutioner.”

“Ejendommen ligger i starten af den attraktive forstad til Aalborg, Gug, som over de seneste år har udviklet sig meget med boligbebyggelse og udstykning af grunde. Inden for kort afstand ligger det kommende supersygehus og Aalborg Universitet. Gug har efterhånden udviklet sig til et selvstændigt område med en god blanding af boliger og erhverv med skoler, gode idrætsfaciliteter og handelsmuligheder tæt på. Der er nem adgang til offentlig transport fra ejendommen og også gode tilkørselsmuligheder i bil,” siger Frank Jensen, EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordjylland.

Læs mere om den markante uddannelsesejendom

Frank Jensen

Direktør, partner
Telefon: 58587572
Mobil: 20513692
E-mail: frje@edc.dk