Opdeling af ejendomme er vejen til et hurtigere salg eller udlejning

Selvom der er godt gang i markedet for industriejendomme, kræver det ofte mere at få afsat de større lager-, logistik- eller produktionsejendomme. Her kan opdeling i flere og mindre enheder være vejen frem til hurtigere at få udlejet eller solgt alle kvadratmeter – og tilmed få en højere leje pr. kvadratmeter.

Danmark står midt i et økonomisk opsving, og det ses også på andelen af ledige lager- og logistikejendomme, der er historisk lav. Men samtidig har efterspørgslen ændret karakter i takt med, at mange nye små iværksættervirksomheder og webshops er dukket op.

”Der er historisk stor efterspørgsel, men vi ser også, at der er en forskydning i efterspørgslen, hvor andelen af virksomheder, der søger mindre lejemål, er stærkt stigende. Det kan fx være iværksættere eller butikker, der har behov for mere lagerplads udenfor centrum, hvor lejen er lavere,” forklarer Mads Bjerrum Christensen, der er industrichef i EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aarhus.

Han fortæller, at EDC Erhverv derfor ofte anbefaler ejendomsejere at opdele ejendomme for at efterkomme efterspørgslen – og fremtidssikre deres ejendom.

”Man optimerer sin investering, fordi man for det første undgår tomgang, og desuden kan mindre enheder typisk indbringe en højere leje pr. kvadratmeter,” forklarer han.

Læs også: Sådan får du en succesfuld opdeling af din ejendom

Mads Bjerrum Christensen står netop nu i spidsen for udlejningen af en 17.243 kvm stor industriejendom på Gunnar Clausens Vej 13 i Viby ved Aarhus. Her er opdeling i forskellige mindre enheder en del af strategien, og mange af kvadratmeterne er allerede afsat. Defco A/S har lejet sig ind i ca. 8.950 af kvm af bygningen, mens to andre virksomheder har lejet sig ind i to mindre lager-enheder á 100 og 180 kvm, og lejekontrakter venter på at blive underskrevet på to andre enheder med en samlet størrelse på ca. 3.350 kvm.

”Vi har lavet differentieret leje på mellem 300 og 600 kr. pr. kvadratmeter for at sikre at alle kvadratmeterne blev lejet ud. Der er i sagens natur dele af ejendommen, der er mere attraktive end andre, og her er det vigtigt at få hele kabalen til at gå op, så udlejer ender med en fuldt udlejet ejendom,” fortæller han.

Er opdeling vejen til at få solgt eller udlejet din industriejendom? Bestil en erhvervsmæglers vurdering her:

  • Jeg ønsker

  • Ejendommens beliggenhed

  • Vælg erhvervscenter