Ny boligbutik i Faxe skal danne rammen om treenighed

I begyndelsen af september 2022 kunne EDC Poul Erik Bech meddele, at de overtog EDC Stevns i Rødvig og i den forbindelse også åbner en ny boligbutik i Faxe pr. 1. november 2022. Åbningen af den nye boligbutik kommer på baggrund af et ønske om at være bedre repræsenteret på Sydøstsjælland og dække det store geografiske areal, der forbinder Køge, Stevns og Faxe.

EDC Poul Erik Bech fortsætter med at have vokseværk og med de to nye boligbutikker ombord, råder hele koncernen nu over 19 erhvervscentre, 77 boligbutikker og mere end 650 medarbejdere.

Jeppe Ertman, indehaver af EDC Poul Erik Bech i Køge, Stevns og Faxe, siger: “Vi er glade for, at vi nu kan åbne en ny boligbutik i Faxe, der både har en række strategiske fordele, men som også er et sted, hvor vi har manglet repræsentation hidtil. Afstanden til en EDC Poul Erik Bech butik er igen blevet kortere, og det er en enorm fordel for vores kunder, så vi glæder os til at åbne ny butik i Faxe.”

“Vi ser et stort potentiale i at få åbnet en boligbutik i Faxe. Dels fordi vi nu kan tilbyde kunderne et nyt, spændende område, dels fordi vi kommer til at være repræsenteret ved tre stærke boligbutikker i henholdsvis Køge, Stevns og Faxe, der vil arbejde tæt sammen for at servicere kunderne i et stort geografisk areal på Sydøstsjælland.”

En treenighed

Jeppe Ertman er indehaver af EDC Poul Erik Bech i Køge. En butik, der ligger suverænt nummer ét i kommunen. Jeppe kommer også til at være medindehaver af boligbutikken i Stevns og i Faxe, og han ser frem til et tæt samarbejde på tværs af de tre butikker:

“Butikkerne skal køre som en treenighed, og det ser jeg flere fordele i. Vi vil kunne flytte kunderne over fra én af de andre boligbutikker og ind i deres drømmebolig i Faxe. Og omvendt selvfølgelig. Vi skal servicere kunderne med de samme gode produkter, som vi gør det over hele landet. Kunderne vil hurtigt opleve de fordele, vi tilbyder på tværs af vores tre boligbutikker, og jeg er meget entusiastisk ift. vores fremtidige positionering i området, da vi ved, hvad det kræver, og hvad der skal til for at drive en succesfuld boligbutik,” fortæller Jeppe Ertman.

Stærkt team med lokal forankring

En ny lokal partner til EDC Poul Erik Bech i Faxe er allerede på plads. Christian Skovsager Rasmussen er optaget som partner og skal bane vejen for boligbutikkens lokale succes. Han får et stærkt hold i ryggen, der alle kender området og kunderne:

“Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med Christian og resten af holdet. Han er en yderst kompetent partner at få med ombord, og han får et stærkt hold bag sig. Alle har de lokal forankring, hvilket er en stor fordel for en ny boligbutik. De kender området og har et stærkt netværk i lokalsamfundet,” siger Jeppe Ertman.

Christian Skovsager Rasmussen, ny partner i EDC Poul Erik Bech Faxe fortæller: “Jeg glæder mig til at komme i gang og modtage kunderne i boligbutikken med højt humør og et smil på læberne. Jeg er selv født og opvokset i Faxe, så jeg kender hver en krog og hvert et hjørne af byen. Det betyder forhåbentligt også, at jeg vil være et velkendt ansigt blandt kunderne, og at de vil vælge mig og EDC Poul Erik Bech Faxe til at realisere deres boligdrømme.”

Jeppe Ertman

Indehaver, afdelingsleder, ejendomsmægler, MDE
Telefon: 58587785
Mobil: 26853581
E-mail: jep@edc.dk

Christian Skovsager Kaalund

Partner, Ejendomsmægler MDE
Telefon: 58587209
Mobil: 23326992
E-mail: csr@edc.dk