EDC Bolig Poul Erik Bech får ny partner på Østerbro

Danmarks største ejendomsmæglerkæde og Østerbros mest sælgende ejendomsmægler EDC Poul Erik Bech udvider partnerkredsen og tilføjer endnu en partner til boligafdelingen på Østerbro. Ejendomsmægler Dan Månsson har arbejdet for ejendomskæden siden 2011.

37-årige Dan Månsson har været ansat som ejendomsmægler hos EDC Bolig Poul Erik Bech siden 2011 i Østerbro-afdelingen, hvor han nu er udnævnt som partner.

“Jeg er meget spændt på at blive en del af partnerkredsen i EDC Poul Erik Bech. Jeg er og har altid været glad for at arbejde i Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed, og derfor var det et naturligt skridt for mig at indgå som partner,” siger Dan Månsson og fortsætter:

“Jeg betragter EDC Poul Erik Bech som en stor familie, som i samspil får tingene til at gå op i en højere enhed. Jeg glæder mig derfor til at fortsætte dette samarbejde, og bidrage med min ekspertise og erfaring sammen med de tre andre partnere Henrik Kjær, Michael Højfeldt Thuesen, Ann-Sophie Andersen og resten af vores stærke team på i alt ni medarbejdere.”

Et marked i vækst

EDC Poul Erik Bech er Østerbros mest sælgende ejendomsmæglerbutik, og derudover er butikken markedsledende indenfor salg af ejerlejligheder på Østerbro med en markedsandel på hele 24%. Dan Månsson siger:

“Der er et stort potentiale i markedet, og især på Østerbro er der stor efterspørgsel. Vi har derfor også altid masser af aktiviteter og salg i gang. Derudover har jeg et rigtig godt team i afdelingen på Østerbro, hvor samarbejdet og kommunikationen fungerer helt optimalt. Og især disse faktorer, kan tilskrives afdelingens succes. I samspil kan vi flytte grænser, og målet er derfor at fortsætte med at være Østerbros foretrukne mægler.”