EDC Poul Erik Bech optager ny lokal partner på Amager

Jonathan Gudmundsson (28) er optaget som ny, lokal partner i EDC Bolig Poul Erik Bech Holmbladsgade på Amager pr. 1. oktober 2021, da han i det seneste år i boligbutikken har bevist sit værd. Jonathan er uddannet ejendomsmægler og har været i branchen i snart 10 år. Han er født og opvokset på Amager, hvor han desuden spiller fodbold i Dragør et par gange om ugen, så det er en rigtig Amagerdreng med et stærkt lokalt netværk, der vender hjem til barndommens gader.

I EDC Bolig Poul Erik Bech Holmbladsgade Amager er Jonathan Gudmundsson en del af et stærkt og dynamisk team på 5 mand. Han er nu optaget som partner. Jonathan Gudmundsson fortæller:

”EDC Poul Erik Bech har altid været en virksomhed med et godt omdømme og med grundværdierne i orden. Mæglerbranchen har desværre et noget broget ry, hvilket vores forretning kommer til at gøre sit for at lave helt om på. Hos os, er der tale om ærlighed, gennemsigtighed og gensidig tillid, som nogle af de mest centrale værdier. Vi har desuden kun uddannede ejendomsmæglere i vores butik og gør meget ud af at være de dygtigste på markedet.”

”Der er lagt en solid grundsten for fremtidig vækst og succes, så det var selvfølgelig attraktivt, da jeg blev tilbudt stillingen som partner på Holmbladsgade efter at have været i boligbutikken i næsten 1 år. Der er en substans i brandet, hvor kundernes tilfredshed er helt central, og det kan jeg virkelig identificere mig med. Dertil var det selvfølgelig attraktivt for mig at arbejde på Amager, hvor jeg er født og opvokset, og så bor jeg på en sidegade til Amagerbrogade, lige ved siden af boligbutikken.”

Vækst gennem stærke netværk

I Jonathan Gudmundsson har boligbutikken på Holmbladsgade fået en skarp profil med et ekstraordinært netværk og kendskab til Amager:

”Jeg kom til boligbutikken med gåpåmod og stor energi. Mine kollegaer har mange års erfaring, hvor jeg er yngre og har et andet syn på tingene, men vi supplerer hinanden godt. Vi har et suverænt samarbejde i butikken og her er en flad ledelsesstruktur, hvilket betyder at alle bliver hørt og taget alvorligt,” siger Jonathan Gudmundsson.

Han fortsætter: ”Vi drømmer om at vækste endnu mere og som led i det, skal vi have ansat en eller to lokalkendte mæglere mere, der skal bidrage til at fremskaffe nye og flere kunder til butikken. Mit eget netværk har været en vigtig del af forretningens vækst, og det er dejligt endelig at være kommet hjem til øen og kunne hjælpe venner og bekendte med køb og salg.”

Om Jonathan Gudmundssons tilgang som partner på Holmbladsgade på Amager, fortæller Poul Erik Bech: ”Jonathan har i sin tid hos os vist, at han har et stort drive og de rette værdier og ambitioner. Han har desuden et stort lokalt kendskab på Amager og stærke kompetencer som ejendomsmægler. Det kommer til at forankre butikken yderligere i lokalområdet og tilføre nye kunder.”

Jonathan Gudmundsson

Indehaver, ejendomsmægler, MDE
Telefon: 58587167
Mobil: 20297952
E-mail: jgu@edc.dk

Poul Erik Bech

Ejendomsmægler & valuar, MRICS, MDE
Telefon: 58588801
Mobil: 40314081
E-mail: peb@edc.dk