Ny partner optaget til splinterny boligbutik i Faxe

EDC Poul Erik Bech åbnede den 1. november 2022 en spritny boligbutik i Faxe, der skal øge repræsentationen på Sydøstsjælland og gøre distancen mellem EDC Poul Erik Bechs boligbutikker endnu mindre. Til den nye boligbutik er der også optaget en helt ny partner, og han er bestemt ikke et ukendt ansigt i området.

Christian Skovsager Rasmussen (26) er optaget som ny partner i EDC Poul Erik Bech Faxe pr. 1. november 2022. Han siger:

“Det har længe været et ønske for mig at blive partner og få noget mere ansvar, så da muligheden opstod i en helt ny boligbutik i Faxe, sprang jeg til med det samme. Jeg er ambitiøs, så at få mulighed for at sætte mit præg på en forretning, der i øvrigt er placeret i den by, hvor jeg er opvokset, er ret stort, men jeg kan også mærke, at jeg i EDC Poul Erik Bech er blevet en del af noget meget større. EDC Poul Erik Bech Fondens rolle i vores arbejde betyder meget og er også en motivationsfaktor for mig,” siger Christian Skovsager Rasmussen.

“Jeg ser frem til at komme i gang. Det er jo et nyt, spændende kapitel både for mig, men også for Faxe og for kunderne, som jeg håber vil tage godt imod mig og resten af holdet i EDC Poul Erik Bech Faxe. Jeg får et stærkt hold i ryggen, som jeg glæder mig til at samarbejde med, og vi vil ligeledes igangsætte et solidt og tæt samarbejde mellem boligbutikkerne på Sydøstsjælland, som vi alle har høje forventninger til.”

Kunderne i centrum
Christian Skovsager Rasmussen kommer til boligbutikken med mere end 5 års erfaring fra branchen. Dertil har den unge boligmægler tilbragt størstedelen af sit liv i Faxe. Christian kommer derfor til butikken med et omsiggribende kendskab til markedet og lokalområdet i Faxe Kommune.

“Jeg er selv født og opvokset i byen, så folk kender mig og mine forældre, der er meget aktive i lokalområdet. Jeg kender hver en krog i Faxe, alle veje og de sikreste cykelstier til skolen, så jeg ved, hvor alt ligger. Derfor kommer jeg til afdelingen som et genkendeligt ansigt blandt Faxes indbyggere, som jeg håber vil stole på mig og resten af EDC Poul Erik Bech i Faxe, når de skal have deres boligdrømme opfyldt.”

“Det er vigtigt for mig at have kunderne i centrum. Derfor kan alle, der bevæger sig ind i boligbutikken, forvente at blive mødt med et smil og åbne arme. Vi er til for at hjælpe kunderne godt videre i deres boligliv. Derfor sætter vi en ære i at gå den ekstra meter for kunderne, være professionelle og ikke mindst transparente. Til afdeling kommer jeg selv til at bidrage med højt humør, flid og et anderledes syn på sagerne. For mig er god service topprioritet, og det håber jeg, at kunderne vil mærke, så snart de træder ind ad døren.”

Christian Skovsager Kaalund

Partner, Ejendomsmægler MDE
Telefon: 58587209
Mobil: 23326992
E-mail: csr@edc.dk