Kvalitetsboliger i stort Aalborg-projekt udlejet i rekordfart: 55 nye boliger i naturskønt område nu klar til udlejning

Et stort projekt på i alt 427 lejeboliger i Sofiendalen i Aalborg er nu nået halvvejs. Efter flere succesfulde etaper og udsolgte boliger, så er yderligere 55 nye boliger nu frigivet. Boligerne er velbeliggende i den nye bydel Sofiendal Enge, der indbyder til skøn natur, nærhed til Aalborg centrum og med gode by- og indkøbsmuligheder. EDC Projekt Poul Erik Bech står for udlejningen af de 2-6-værelses lejeboliger.

55 nye flotte, lyse, kvalitetsboliger i Aalborgs nye grønne bydel i Sofiendal Enge er nu klar til udlejning. Boligerne i Sofiendalen er ejet af pensionsselskabet PenSam. Carsten Gröhn, chef for alternative investeringer i Pensam siger:

“Investeringen i Sofiendalen sker i tråd med vores øgede interesse for Aalborg, som er en by, der rummer spændende muligheder for investeringer på vegne af vores pensionskunder. Gennem et tæt samarbejde med vores rådgivere og netværk fandt vi, hvad vi kiggede efter i Sofiendalen. Et nyt, yderst attraktivt boligområde for især børnefamilier og seniorer, som ønsker at bo i grønne områder med god plads, og samtidig være tæt på byen. Via grønne stier kan man til fods eller på cykel hurtigt komme ind til centrum.”

“I PenSam tror vi på ejendomsinvesteringer, der rummer god arkitektur med robuste materialer og design, gode lysforhold og et godt indeklima, hvilket Sofiendalen lever op til. Det skal være et sted, man gerne selv vil bo. Det er en helt lille by i byen, hvor mangfoldighed og fællesskab trives. Vi ønsker et godt samspil med lokalsamfundet og et hyggeligt miljø, hvor man kender naboerne og daginstitutioner/indkøbsmuligheder er lige om hjørnet. Vi arbejder målrettet på at kunne introducere de sidste etaper og fortsætter vores gode og tætte samarbejde med EDC Poul Erik Bech, som med stor ihærdighed og et godt lokalkendskab har været med til, at udlejningen har været en succes.”


Succesfuldt projekt med stor interesse

Sofiendalen blev sat i støbeskeen i 2017, og i 2019 blev det første spadestik af de planlagte 427 boliger lanceret. I EDC Projekt Poul Erik Bech glæder man sig over en stor interesse, som der har været ved åbent hus og den fortsatte høje efterspørgsel.

“Siden første etape af boligerne, som stod klar for et år siden, har der været 150 udlejninger i Sofiendalen. Der har været overraskende stor interesse, og endnu bedre end vi havde forventet. Det skyldes især, at boligerne appellerer til en bred målgruppe, og at det er lejeboliger af en vis størrelse, som generelt er svære at få fat i, i Aalborg. Dertil har størstedelen af boligerne en tilknyttet carport og terrasse. Udover børnefamilier og seniorer ser vi fx også studerende, som flytter ind i de mindre lejligheder eller deler en bolig, da mange uddannelsesinstitutioner stadig er forholdsvist tæt på.”

“Statistisk set betyder den stigende befolkningstilvækst og interesse for Aalborg og omegn, at efterspørgslen blandt lejeboliger er høj. Flere og flere søger mod byområder, hvilket også er en af Sofiendalens kerneelementer. Boligerne har en unik beliggenhed, hvor både natur og byliv kan kombineres,” siger Claus Nygaard Jensen, afdelingsleder i EDC Poul Erik Bech Aalborg, der hver onsdag og søndag holder åbent hus/1-1 fremvisninger.


Velindrettede funktionelle boliger

Boligerne består af henholdsvis rækkehuse, kilehuse og kanthuse i flere størrelser. Boligerne varierer fra 2-6 værelser, og indeholder hårde hvidevarer af god kvalitet.

“Boligerne har et fantastisk lysindfald, samt en god rummelighed og smuk udsigt. Derudover er der taget et miljøbevidst valg, da der i forbindelse med de fleste p-pladser er forbedret til ladeplads til el- og hydridbiler,” udtaler Claus Nygaard Jensen, EDC Poul Erik Bech Aalborg og fortsætter:

“Med udlejningen af etape 5 er ca. halvdelen af Sofiendalen frigivet. De resterende boliger er fortsat under opførelse, og vil blive lanceret i deletaper frem til 2021, hvor projektet forventes at stå færdigt. Når alle 427 boliger står klar, udgør de et samlet areal på omkring 49.000 etagemeter, og bliver et hjemsted for flere end 1.000 beboere, så det er en lille hyggelig by i byen, og vi har indtil videre fået meget positiv respons fra mange af de beboere, som allerede er flyttet ind.”


Om Sofiendalen

  • 427 funktionelle og velindrettede lejeboliger i høj kvalitet
  •  2-6 værelser fra 68-154 m2
  •  Alle boliger har eget udendørsareal, i form af enten altan, terrasse eller tagterrasse
  •  P-plads forberedelse til ladeplads til el- og hydrid biler og carport tilknyttet størstedelen af boligerne
  • Omgivet af den nye klimapark og i gåafstand til det centrale Aalborg
  • Priser fra 6.495 kr. (disse boliger er dog udlejet p.t)
  • Åbent hus hver onsdag og søndag i møblerede prøveboliger
  • Læs mere på www.sofiendalen.dk


Om Pensam

Pensam er et pensionsselskab, der leverer arbejdsmarkedspension til FOA’s faggrupper. Det gælder lønmodtagere, der udfører kerneopgaver i det danske velfærdssamfund, primært i kommuner, men også i regioner og i private virksomheder. Læs mere på www.pensam.dk