Solgt

Hjultorv 10, 4700 Næstved

Solgt
Blandet ejendom
Hjultorv 10
4700 Næstved
4.647 m²
Sagsnr.: 47301148
Der er tale om en af de mest dominerende og karismatiske ejendomme i Næstved, særlig kendt for den markante facade i byrummet og ofte betegnet „Danske Bank“ ejendommen. Ejendommen, som er beliggende i gågaden, er sammenbygget af flere bygninger og er oprindeligt opført i år 1885 med løbende om- og tilbygninger. Ejendommen fremstår med flotte pudsede facader samt røde mursten og tagbelægningen er hhv. tegl, eternittag og paptag. Der er pæne termovinduer over alt, og det store indgangsparti i stueplan ind mod Danske Bank er udskiftet i 2019.

Ejendommen fremstår såvel inde som ude i meget fornuftig stand. Der er flere gårdmiljøer som fremstår pæne og velholdte, og der er desuden lille hyggeligt gårdanlæg udlagt som have. Der er dørtelefoner til ejendommens opgange, og opgangene er alle steder i en rigtig pæn og velvedligeholdt stand. Der er lille elevator i den ene trappeopgang. Der er egen altan til 6 af beboelseslejlighederne, og der er desuden en stor og solrig tagterrasse som Danske Bank og 2 andre lejere har brugsret over. Ejendommens store kælder indeholder dels kælderrum til lejemålene dels fælles vaskeri, stort fyrrum samt teknikrum for ejendommens elevator.

Bag ejendommen findes i alt 7 parkeringspladser, som udlejes til ejendommens lejere. Ejendommen er fuldt udlejet, med undtagelse af 3 erhvervslejemål og 2 parkeringspladser og består af:

11 erhvervslejemål som overordnet indeholder:

Hensyn: Rigtig flot salgslokale mod Ringstedgade samt mindre baglokale og toilet.

Matas: Rigtig flot og stort salgslokale mod Ringstedgade, kælder indrettet til depot/lager samt mindre baglokale og toilet.

Studio 12/Mads Nørregaard: Flot salgslokale mod Hjultorv samt mindre baglokale og toilet.

Madam Grøn: Flot salon/lokale mod Hjultorv samt mindre baglokale samt toilet (deles med nabo erhvervslejere).

Tandlægerne: Pænt venterum/reception, toilet, personalerum samt 3 behandlerrum, sterilrum/røntgenrum mv.

Danske Bank: Stort kasseområde, mange forskellige størrelser kontorer og mødelokaler fordelt på stueplan og 1. sal, personaleområde, toiletter, køkken mv.

Enteraction: Pæne kontorer i forskellig størrelser, mødelokale, depotrum, køkken samt toilet.

Acta Advokater: Pæne kontorer i forskellige størrelser, mødelokale, depotrum, køkken samt toilet.

Butikslejemål i tomgang: Flot salgslokale mod Hjultorv samt mindre baglokale og toilet (deles med andre erhvervslejere)

Kontorlejemål i tomgang: Disse er beliggende på 1. og 2. sal med intern trappe. Kontorerne fremstår i forskellige størrelser og der er desuden toilet og mindre køkken. Disse lokaler ville med stor fordel kunne omdannes til beboelseslejemål.

Der er køling/ventilation til de fleste erhvervslokaler i ejendommen.

Bolig:
7 boliglejligheder i størrelses niveauerne 130-212 m². Der er tale om rigtig gode størrelser bolig, af viceværten oplyst i generelt pæn stand, men med ældre badeværelser. De fleste af boligerne har en solrig lille altan.

Næstved Citys handelsområde består af Ringstedgade, Torvestræde, Ramsherred, Kindhestegade samt Axeltorv og Hjultorv med bredt og varieret udbud af butikker, cafeer og liberalt erhverv. Hjultorv er karakteriseret som sivegade med let gennemgående trafik og kort afstand til gode p-faciliteter. På udvalgte højtider har cityforeningen udsmykning og aktiviteter på både Axeltorv og Hjultorv og de er således en levende del af Næstved City. Nabolejemål indenfor nærmeste 100 meter tæller bl.a. af Louis Nielsen, Inter Sport, Seiffert Sport, Normal, Nordea mv. Fra ejendommen er der kort afstand til god stor parkeringsplads på Dania, og der er 5 min gang til Næstved Station med rigtig gode togforbindelse mod København samt bybusser rundt i hele Næstved.

Næstved Kommune er i gang med en større modernisering af hele centrum herunder med fokus på at skabe bedre betingelser på byens torve til de erhvervsdrivende og handlende. På Axeltorv skabes der bl.a. større overdækket areal på torvet, og via bl.a. stålkonstruktioner og sejl skal der skabes hyggelige „byrum“. Der skal endvidere skabes øget grøn beplantning i Ringstedgade som en del af kommunens begrønningsplan. På Kvægtorvet som er byens 3. store torv/areal, skabes der en stor trappe i det offentlige rum som skal bruges til rekreativt område for byens borgere. Endelig skal flere af de helt centrale veje i centrum omdannes så der opnås et „rambla-udtryk“ ligesom der i dag ses i Jernbanegade.

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
Martin Andersen
Partner, Erhverv
58587130
61564540