Med udsigt til mere hjemmearbejde – hvad bliver efterspørgslen på kontorer på sigt?

Siden marts 2020 har hundredtusindvis af danskere arbejdet hjemmefra under nedlukningerne, men hvor udbredt vil hjemmearbejde være, når vacciner forhåbentlig snart har bragt coronaen under kontrol? Og hvor meget vil ændringer i arbejdslivet præge efterspørgslen på kontorplads?

Kontormarkedet har været lettere negativ påvirket i 2020, da nogle virksomheder i en usikker coronaperiode har været tilbageholdende med fremtidsinvesteringer. Efterspørgslen efter kontorer har også været negativ påvirket, som følge af, at en del virksomheder har haft mange medarbejdere til at arbejde hjemme.

”I hvor stor en udstrækning at hjemmearbejde vil mindske antallet af kvadratmeter kontor er for tidlig at udtale sig om, men på kort sigt er der tendenser på stigende efterspørgsel i takt med åbningen af vores samfund. Formentlig får en del arbejdspladser lidt mere hjemmearbejde end før coronakrisen, men alligevel forventer vi, at efterspørgslen på kontor-kvadratmeter vil stige i den kommende tid. Mange virksomheder har nemlig udskudt beslutninger om at få mere plads.”

Sådan lyder et par overordnede vurderinger om det fremtidige kontormarked fra Snorri Húsdal á Steig, erhvervsrådgiver for Kontor hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus. Han fortsætter:

”Det er svært at vurdere, hvor meget mere hjemmearbejde vi får, fordi det er så forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads og fra medarbejder til medarbejder. Nogle steder har det fungeret fint, og nogle virksomheder har sagt, at de vil bruge flere hjemmearbejdsdage fremover. Samlet set får vi nok mere hjemmearbejde, men formentlig ikke i så stor målestok, som mange måske forestiller sig,” siger Snorri Húsdal á Steig.

Grænser for hjemmearbejde

I hans optik giver hjemmearbejde nemlig en række ulemper, som vil dæmpe omfanget.

”Nogle ansatte har sat pris på det og har fx nydt at spare tid på transport. Men mange savner samværet med kollegerne, og nogle har ligefrem følt sig ensomme under nedlukningerne. For virksomhederne betyder hjemmearbejde, at de mister noget af den dialog, sparring og dynamik, der er på en fysisk arbejdsplads. Desuden er det fx vanskeligt at introducere og oplære nye medarbejdere, hvis de ikke er fysisk på arbejdspladsen. For mange virksomheder – specielt de lidt større med mange medarbejdere – er det ofte en del af deres overordnede strategi at få udviklet og skabt en bestemt virksomhedskultur. Det kan blive vanskeliggjort, hvis hovedparten af interaktionerne medarbejderne imellem sker online,” påpeger erhvervsrådgiveren.

Dansk Industri forudså i en analyse i begyndelsen af året, at hjemmearbejde i den private sektor vil blive mere end fordoblet. Før coronakrisen arbejdede 70.000 personer på en tilfældig dag hjemmefra, og det kan mere permanent stige til 160.000, vurderede erhvervsorganisationen. Efter den første nedlukning i 2020 var antallet helt oppe på 460.000 personer.

Jagt på kontorer

Snorri Húsdal á Steig er enig i, at flere vil arbejde hjemme, men tvivler på, at bevægelsen bliver så kraftig. Og selv om coronanedlukningerne kan resultere i lidt mere permanent hjemmearbejde – og dermed lidt mindre behov for kontorarealer – så venter han øget efterspørgsel på kvadratmeter på den korte bane.

”Gennem 2020 så vi, at mange virksomheder havde fokus på deres omkostninger og derfor skrinlagde eller udskød planer om at flytte til større lokaler. Efter et dyk er beskæftigelsen igen høj, så mange virksomheder har stadig brug for mere plads, og nu tør de investere igen. En del virksomheder er ligefrem vokset under coronakrisen og er nærmest desperate efter at finde mere plads nu, hvor medarbejderne er mødt ind fysisk igen. Fx har coaches, psykologer og forskellige rådgiverfunktioner fået flere opgaver.”

Jagten på større lokaler er især sat ind i de større byer, pointerer Snorri Húsdal á Steig:

”Her er lejeniveauet typisk så højt, at virksomheder ikke lejer flere kvadratmeter end dem, der er brug for her og nu. I områder med lavere lejeniveauer kan der være en tendens til, at nogle virksomheder har lidt mere plads end strengt nødvendigt.”

”En del større virksomheder inden for fx it, revision og finans har brug for mere plads. I øjeblikket er vi fx ved at finde 2.500-4.000 kvadratmeter til en it-virksomhed med 300 ansatte. Udfordringen er, at der ikke er mange store lejemål at vælge imellem. Kontormarkedet har nogle flaskehalse i øjeblikket.”

Fleksible flerbrugerhuse

Kontoreksperten fra EDC Erhverv Poul Erik Bech vurderer, at effekten med mere hjemmearbejde særligt kan påvirke to dele af kontormarkedet.

”Der bliver nok lidt mindre behov for de store domiciler, og samtidig vil efterspørgslen på flerbrugerhuse stige yderligere. Når store virksomheder lader en del ansatte arbejde hjemme, evt. et par dage om ugen, så får de mindre brug for deres eget, store hus og har større fordel af at være del af et flerbrugerhus, hvor de fx kan trække på kantine og andre fælles faciliteter som køkken, mødelokaler, fitness og stillezoner.”

Måske allervigtigst giver flerbrugerhuse ifølge Snorri Húsdal á Steig fleksibilitet på flere måder:

”Fx kan en virksomhed ofte udvide eller reducere sit lejemål, hvis behovene ændrer sig. Desuden er flerbrugerhuse normalt indrettede, så der fx er loungeområder, hvor medarbejdere kan mødes uformelt med kolleger, og forskellige møderum, der både er tilpasset projektarbejde i større eller mindre grupper samt kan bruges til de Teams- og videomøder, som for mange er blevet en naturlig del af hverdagen i kraft af coronaen.”

Vil du blive opdateret på kontormarkedet?

Læs den nyeste udgave af vores magasin KontorFokus her.