Denne artikel er skrevet af Anders Mortensen, råvareanalytiker i Agrocura
Uanset holdning til hvorfor jord skal erhverves, så kan vi se efterspørgslen er god, hvilket har betydet, at der i andet kvartal 2022 på landsplan kunne opleves en kraftig stigning i jordpriserne. På nær 4. kvartal 2015, hvor jordprisen var ca. 168.000 kr./ha mod nuværende 166.500 kr./ha, skal vi tilbage til 2010 for at have oplevet højere priser end dags dato. Vi kan endelig sige, at nu viser statistikken det samme, som vi oplever i den virkelige verden, nemlig at de stigende priser er kommet for at blive for en periode.
Kan vi opleve en opbremsning i 3 eller 4 kvartal? Det kan ikke afvises med tanke på de kraftigt stigende renter og generelle økonomiske uro, men omvendt så er renterisikoen ikke nødvendigvis det primære fokus for de aktører, der handler jord. Det er det langsigtede fokus, der i langt højere grad spiller ind.
Usikkerheder ved råvarepriserne er blevet et ekstremt vigtigt fokuspunkt for animalske producenter. Har du styr på din råvarestrategi og din selvforsyningsgrad? Det spørgsmål bliver stadig mere udbredt fra finansielle samarbejdspartnere, og det med god grund med tanke på de usandsynligt store udsving, som vi har oplevet de seneste år. Afhængig af den enkeltes samlede strategi, og dertil råvarestrategi, er det et helt klart ønske for animalske producenter at have mere jord til bedrifterne. Ikke nødvendigvis som 100% ejere afhængig af økonomisk situation, men retten til jorden bliver mere og mere vigtig.
Braklægning og miljø
Udover risikostyringen ved selve produktionen, så er temaet miljø og ”License to produce” andre emner, som fylder mere og mere i landbruget. Muligheden for at producere lokalt og generelt inddrage mere natur i virksomhederne til gavn for fremtidige klimaregnskaber, er noget ejere og direktører er klar over bliver et krav for at kunne få lov til at være en del af fremtidens landmænd.
Krav til braklægning sætter helt konkret også skub til efterspørgslen efter jord, og vil også gøre det fremadrettet. Det interessante er dog rent strategisk, at det ikke nødvendigvis betyder, at det er selve landbrugsvirksomheden, som opkøber nye arealer. I den aktuelle turbulente økonomiske situation er der fortsat et stigende ønske om at lave samarbejdsaftaler med investorer. Ønskerne opstår af en grundlæggende holdning om, at de seneste års positive konsolidering ikke skal sættes over styr. Altså virksomhedernes aktuelle soliditet og generelt forbedrede økonomi skal beskyttes. Derfor kan samarbejde med eksterne partnere være med til at sikre videreudvikling af forretningerne.
Det betyder også, at efterspørgslen efter arealer til brak ikke nødvendigvis lægger tæt på eksisterende ejendomme, men sagtens kan være i områder, der er relativt billigere, så omkostningen hertil holdes lavest mulige. Konsekvensen er, at man i fremtiden sandsynligvis kommer til at give afkald på en del af størrelsen af afkastet for konkurrencen om gode produktionsarealer har nu gennem flere år været god, men pludselig kan konkurrencen om marginaljord blive lige så stor.
