Stort køberkartotek gavner sælgere og boligsøgende

Alene i Gentofte har EDC Poul Erik Bech registreret over 1.500 interesserede boligkøbere. Et stigende antal handler sker via køberkartoteket, og det kan udløse et hurtigere salg for sælger, samt et præcist match for boligsøgende til den helt rigtige bolig, fortæller Henrik Hjorth.

1.509. Så mange boligønsker har EDC Poul Erik Bech registreret alene for postnummer 2820 Gentofte i sit køberkartotek.

”Nogle boligsøgende kigger efter flere typer boliger, og næsten 1.000 – helt præcist 952 – er på udkig efter en villa i Gentofte, mens over 700 søger en lejlighed og flere end 400 et rækkehus. Efterhånden sker rigtig mange af vores bolighandler via vores køberkartotek,” fortæller Henrik Hjorth, partner og afdelingsleder i EDC Poul Erik Bech Gentofte med kontor på Gentoftegade 72.

Få et hurtigere salg

Vi er stolte over at kunne sige, at EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende mæglervirksomhed med flere end 50 butikker, fordelt over hele landet.

Vores størrelse giver os et rigtig godt kendskab til de lokale områder og en stor kontaktflade. Vores mange boligbutikker hjælper alle købere uanset om de søger lokalt eller skal flytte til en anden landsdel. Ofte skal køberne findes uden for lokalområdet, og vores virksomheds størrelse betyder, at vi kommer i kontakt med flest mulige potentielle købere, uanset hvor i landet de kommer fra.

”Vores køberkartotek og størrelse kan vores boligsælgere have stor gavn af. Fx vil mange, som sælger en lejlighed i brokvartererne i København og på Frederiksberg, gerne lidt nord for byen. Det er vigtigt for dem først at købe, når deres eget salg er overstået. EDC sælger ca. hver femte bolig i landet, og vores afdelinger i hovedstaden er i kontakt med rigtig mange mennesker, som gerne vil flytte til Gentofte” fortæller Henrik Hjorth.

Forspring til boligsøgende

Køberkartoteket er samtidig en stor fordel for boligsøgende. De personer, som har fået notereret deres boligønsker i EDC Poul Erik Bechs køberkartotek, får nemlig helt automatisk besked om boliger, der passer til de opstillede ønsker. Med bare én tilmelding på edc.dk får de mails med links til alle Danmarks boliger, der matcher behovet, både hos EDC og landets øvrige ejendomsmæglere fortæller Henrik Hjorth

”Når vi får en bolig til salg, sender vi invitation til et ”lukket åbent hus-arrangement” til kunder i køberkartoteket. Og hvis ikke køberen findes her, bliver boligen sat officielt til salg. Kunderne i kartoteket får også besked om diskretsagerne. Så samlet set får boligsøgende i vores køberkartotek et stort forspring i jagten på den helt rigtige bolig.”

 

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Start med en gratis og uforpligtende vurdering af din bolig