Bliv en del af Danmarks største erhvervsmæglervirksomhed

Har du erfaring som erhvervsmægler, eller har du tanker om at prøve kræfter med markedet? Brænder du for at opbygge og vedligeholde netværksrelationer, og vil du deltage i eksekvering af profitable salgs- og kundestrategier? Så byder vi dig velkommen i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Hos os bliver du en del af en landsdækkende erhvervsmæglervirksomhed med 17 erhvervscentre, to projektafdelinger og LEA ejendomsadministration. Det betyder, at du både vil operere selvstændigt lokalt, og har muligheden for at hjælpe kunder over hele landet, i samarbejde med det lokale erhvervscenter. Endvidere har du mulighed for at indgå i en af vores specialiserede produktgrupper, hvor du får mulighed for at sparre og forretningsudvikle med kolleger fra hele landet indenfor fx investerings-, industri-, kontor-, detail- og projektejendomme samt ejendomsvurderinger.

En anden fordel hos os er, at du bliver en del af en professionel salgsorganisation med nogle af branchens bedste IT-værktøjer, en stærk researchafdeling, et moderne marketing set-up og  en stærk back-office funktion. Alt sammen gør det nemmere for dig som mægler at være til stede, hvor du gør størst forskel: Ude hos kunderne.

Det får du hos os:

  • Attraktiv garanteret minimumsgage
  • Firmabetalt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Højt fagligt miljø med mulighed for specialisering og personlig udvikling
  • Løbende sparring med kollegaer på tværs af landet
  • Professionel back-office support