Tak for endnu et ekstraordinært år

Det høje aktivitetsniveau fortsatte på privatboligmarkedet i 2021, som en følge af corona og fokus på boligen og det hjemlige. Boligmarkedet er ved at blive mere normalt igen her sidst på året, og samlet for hele 2021 lander vi på nogenlunde samme høje niveau som året før, som var rekordår. Men det er især det høje niveau i starten af året, der trækker tallene op.

Vores strategi om fortsat vækst gør, at vi i 2021 købte yderligere to nye boligbutikker i henholdsvis Gilleleje og Guderup på Als, som vi ser frem til at udvikle sammen med dygtige lokale partnere. Vi har moderniseret lokaler en lang række steder og flyttet til nye lokaler. Som eksempler herpå flyttede vores erhvervscenter i Aarhus i nye lokaler, og sidst på året flytter vores boligbutik og erhvervscenter sammen i bedre rammer i Roskilde. Desuden har vi netop købt op til ni nye boligbutikker.

Også på erhvervsområdet fortsatte coronaen med at påvirke markedet, hvor flere og flere investerer i mursten, som ses som en mere sikker investering. Den samlede transaktionsvolumen herhjemme forventes at blive rekordhøj, da mange investorer søger væk fra negative renter i banken og investeringer i obligationer. Den store efterspørgsel drives også i høj grad af udenlandske aktører. Vi kommer på Erhverv ud med et stærkt resultat på et niveau, der er 25-30% højere end året før. Læs også: Stor Forventningsundersøgelse: Investorerne har øget appetit på mursten.

På medarbejderfronten har vi nu passeret 600 medarbejdere med flere end 100 partnere. Vi søger hele tiden nye dygtige medarbejdere. Se vores ledige stillinger.

Poul Erik Bech Fonden er den primære ejer af firmaet og modtager hvert år en del af firmaets overskud. Midlerne uddeles især til foreninger, som gør en forskel for udsatte børn. Siden fonden blev oprettet i 2015, har den modtaget mere end 50 mio. kr. til uddeling. Læs mere på www.poulerikbechfonden.dk

Vi ønsker dig og dine nærmeste en glædelig jul og godt nytår.

Jane Bech & Poul Erik Bech

Poul Erik Bech

Ejendomsmægler & valuar, MRICS, MDE
Telefon: 58588801
Mobil: 40314081
E-mail: peb@edc.dk

Jane Bech

Partner, Cand.merc.jur
Telefon: 58588802
Mobil: 27573462
E-mail: jab@edc.dk